Har alle børn godt af, at deltage i fri leg?

Jeg mener at, fri leg ikke er for alle børn, nogle børn bliver stressede af at være en del af fri leg.

Fri leg er godt for mange ting. Børnene udvikler sig og lærer mange forskellige ting gennem den frie leg. Fri er godt for fantasien som kan få frit løb, man kan leve sig ind i en anden verden, være ”røver eller politi” zombie eller kriger, man skal øve sig i at indgå kompromis når man leger og forhandle for at blive enige i den retning legen skal tage. Dette er bare et par elementer, der er af læring i den frie leg. Men hvad med de børn der ikke er gode til at være en del af den frie leg. Bliver de ensomme eller ekskluderet fra fællesskabet?

Det er blevet frikvarter og jeg er ude sammen med 5 drenge der vil lege ”politi og røver”, det er Ole og Søren der sætter legen i gang, de bestemmer hvem der politi og hvem der er røver. Robert bliver tildelt en rolle som røver. Jeg spørger ind til om hvordan reglerne er og vi ridser dem op, for at være sikker på, at alle er med på de regler der er i legen. I starten går det godt, alle  5 drenge er med i legen, men så bliver Robert skudt og det bliver han rigtig sur over. Robert skælder Ole ud fordi han har skudt ham. Robert begynder at sige rigtige grimme ting til Ole, Ole bliver sur og begynder at slå efter Robert.

Jeg forsøger at få Robert og Ole til at blive gode venner, det vil sige at de skal kunne se hinanden uden at kalde hinanden grimme ting. Jeg fortæller Robert at det var en del af legen at han kunne blive skudt for han var jo røver, men det er Robert ligeglad med, han vil ikke skydes. Da Robert ikke kan forlig sig med reglen om at han kan blive skudt i legen, så det er bedst, Robert ikke længere er med i den leg. 

Børn med autisme har manglende forestillingsevne, dette kan udfordre dem når de deltager i den fri leg og derfor er det ikke altid at fri leg er godt for alle børn.

Jeg oplever jævnligt at der er børn med autisme har svært ved at indgå i fri leg. Disse børn har rigtig meget brug for struktur og dette hjælper vi dem med i undervisningen, men så når det bliver frikvarter, er der plads til fri leg. Børn med autisme kan have svært ved at afkode alt det det der sker når der ikke bliver sat ord på derfor at det også være svært for dem at indgå i de sociale spilleregler.

For nogle af børnene er det i frikvarterer hvor de er allermest på arbejde, fordi der er så mange ting at holde styr på. En dreng som Robert, der er meget ramt på sin autisme når det kommer til at være en del af det sociale samspil, han er på overarbejde i frikvartererne fordi han siger ja til en leg som han faktisk bliver stresset af at være med i.

Nogle gange oplever jeg som pædagog, at det kan være et dilemma jeg står i, for Roberts forældre ønsker inderligt at Robert leger med de andre børn, for de ser ham som ensom. Roberts forældre kan få en følelse af, at vi pædagoger ekskluderer Robert fra legen med de andre børn, når han ”bare” løber rundt for sig selv eller kravler i træerne alene og ikke leger med de andre.

Jeg ser en dreng der bliver stresset af at skulle prøve at indgå i en leg, hvor han bliver forvirret af at skulle holde styr på reglerne som ikke altid er de samme. Der er forskel på, hvad børn med autisme kan navigere i hver især, alt efter hvor ramt de er på deres autisme. I mine øjne har Robert de bedste frikvarterer, når han får lov til at passe sig selv og lege sine egne lege – selv om det kan se ud til at Robert er ensom.  Efter sådan et frikvarter er Robert undervisningsparat, fremfor hvis han har deltaget i ”røver og politi- legen” hvor han er blevet stresset / frustreret og har svært ved ikke at skælde Ole ud også efter undervisningen er begyndt.