Sat på gaden, hvem bekymre sig om….

At sætte en hel familie på gaden grundet et familiemedlems kriminelle og utrygheds skabende adfærd kan langt fra være den rigtige løsning. Jeg mener at vi som samfund har en forpligtigelse over for den respektive familie i form at støtte og hjælp til få løst deres udfordringer.

I en del socialt belastet boligområder rund om i landet oplever beboerne, unge drenge / mænd som på den ene eller anden måde har en kriminel adfærd, dette kan være i form af åbenlys stof salg, indbrud, hærværk og general utrygheds skabende adfærd. Det er lang fra i orden at borgerne i disse områder skal leve under sådanne vilkår og gå med følelsen af magtesløshed. Effekten af udviklingen i boligområderne er også at de ressourcestærke fraflytter og området derved øger muligheden for at blive en ghetto. Når det er sagt må der kunne findes andre muligheder end at sætte en hel familie på gaden, de unge der udøver kriminalitet og utryghedsskabende adfærd har som regel mindre brødre og søskende som ikke er en del af problematikken, deres forældre har i de fleste tilfælde også kæmpet en kamp med deres barn, som udøver den kriminelle løbebane, men har ikke ressourcerne til at lykkes. At smide hele familien på gaden ødelægger familien og skaber en endnu dybere kløft mellem familien og systemet og et spørgsmål vi må stille os selv er hvilket nyt boligområde / boligselskab skal og vil tage imod denne familie.