Kunsten at gøre sig umage!
Det betaler sig at gøre sig umage, med alt man laver, også på ens arbejdsplads. At gøre sig umage er hverken nemt eller gratis, men det betaler sig. Selvom det er en kunst, kan det læres!
Uanset hvad man vælger, må man gøre sig umage. Og det burde være en disciplin, vi alle bør finde frem og arbejde efter. Hvis man vil hæve sig over middelmådighed, kræver det at man gør sig umage. ”Godt nok” er i bedste fald kun tilstrækkeligt til ikke at skuffe nogen. For mig er det vigtigt, at jeg gør mig umage i alt, jeg laver. Jeg synes ikke, at man skal stille sig tilfreds med ”bare” at lave sit arbejde.
Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem at gøre sig umage, også på sin arbejdsplads. Det er sådan, man laver et stykke kvalitetsarbejde. Jeg ved, hvad det vil sige at lægge en ordentlig indsats i tingene. I løbet at 2020 har jeg i samarbejde med mine kollegaer skabt noget ordenligt i vores pædagogiske praksis, som er blevet lagt mærke til og har fået opbakning. Så jeg mener at kun med en umage og god indsats er det muligt at få succes med et stykke arbejde, og jeg kan roligt konstatere, at det er nøglen til kvalitet. Det gør en stor forskel for resultatet, men vi får også større nærvær med ind i det, vi gør. Det er altså bare mere tilfredsstillende at skabe noget, man er sikker på, har en vis kvalitet. Så hvis vi gør os umage, kan det ses, og det er noget, der lægges mærke til.
Mennesker inspirer mennesker!
Det gode ved at gøre sig umage med og på sit arbejde, er at investeringen i arbejdet jo kommer alle kollegaer og børn/unge til gode. Man kommer rigtig langt med at være omhyggelig i starten, og planlægge grundigt, men man skal heller ikke undervurdere værdien af at tage ved lære hen ad vejen af de erfaringer man får.
At gøre sig umage kan ses lidt på samme måde som at være hårdtarbejdende. Et naturligt talent er én ting. Næste skridt er at gøre sig umage. At gøre sig umage er lig med en koncentreret indsats, hvilket ofte er det, der skal til. Tager du denne tilgang til dig, vil du med garanti opleve gode resultater, uanset hvad du laver.
Et godt skridt til at træffe beslutninger er også altid at overveje, om det er umagen værd. De vigtige ting i livet er som regel en masse umagen værd, mens de små ting ikke er det. Det er værd at have med i baghovedet.
Den sætning om at gøre sig ”umage” husker jeg helt tilbage fra dengang, jeg begyndte at arbejde på et posthus som 18-årig. Og som min chef sagde den gang, ”folk skal jo have de rigtige pakker & breve, så giv dig god tid. Her skal man ikke sjuske med sit arbejde.” Jeg har prøvet at efterleve idéen siden, men jeg er ingen verdensmester endnu, men jeg prøver at gøre mig umage hver eneste dag. Jeg er nok blevet mere perfektionistisk i løbet af årene, og jeg er ikke meget for at springe over, hvor gærdet er lavest. Tingene og opgaverne skal være i orden hver eneste gang.
Jeg har altid forsøgt at have ”umage” med mig i alle livets forhold. Det gælder hverdagsting, men også i mit arbejde som SFO-afdelingsleder og pædagog. Jeg er ”nok” sindssygt passioneret og elsker det, jeg laver. Mit drive er at forsøge at skabe en fantastiske SFO hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor børnene har lyst til at komme hver dag. Jeg drømmer om at skabe en arbejdsplads, hvor man skal brænde for sit fag, gøre sig umage og sige sin mening. Og hvor man ønsker at udvikle sig og lære hver dag, når man går på arbejde. Jeg har høje ambitioner på mine egen vegne. Derfor er der ikke plads til ligegyldighed i min verden. Man skal levere det bedst mulige, men der er naturligvis plads til fejl, det er essentielt i en læringsproces. Så længe vi lærer af dem og bruger dem til at blive dygtigere.
Men vi skal gøre os umage, og det skal vi gøre hver eneste dag. Børn skal også gøre sig umage, eller de skal i hvert fald øve sig i det. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har smidt ”grimme” tegninger væk i min praksis. Det er sket nogle gange nu efterhånden. I stedet har jeg bedt børnene om at gøre sig umage, hvis det er en tegning jeg skal have. Måske, bare måske, skal vi spørge os selv, hvordan vores børn/unge skal kunne klare sig selv her i verden, hvis vi aldrig lærer dem, at der er en forskel på at gøre sig umage og bare f.eks. tegne hurtigt og uden for stregerne. Vi skal også virkelig forvente noget af vores kolleager og medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os. Det er at have tillid til hinanden, at tro på mulighederne for hinanden.
Én ting ad gangen!
En af grundene til, at jeg nogle gange glemmer at gøre mig umage, er, at jeg egentlig bare gerne vil have det, jeg er i gang med, overstået, så jeg kan komme videre til det næste. Måske har du det, også nogle gange sådan? – Det er vel forståeligt at have det sådan.? Da jeg højst sandsynligt har en masse, jeg stadig skal nå, og gerne vil arbejde effektivt og hurtigt. Og så der nogen på kommunen der har fundet på dit og nogen på kommunen er der har fundet på dat. Der er utrolig mange opgaver og der kommer flere af dem, og så kommer der en masse andre ting man også skal. Det hele går så hurtigt. MEN, vi kunne komme rigtig langt og gøre os umage, hvis vi fik lov til at arbejde i fred, med en ting ad gangen.
Det er svært at koncentrere sig om at gøre sig umage med én ting, mens man har en anden i baghovedet. Jeg er begyndt at lave en tjekliste, som jeg kan krydse af, når jeg er færdig med én opgave, og først herefter koncentrere jeg mig om den næste. Tænk hvis det også var sådan på kommunen og forvaltningen. Så kan vi i vores pædagogiske praksis, fokusere på det, der er vigtigt og fedt ved den proces, vi er i. Det er altså bare mere tilfredsstillende at skabe og arbejde med noget, man er sikker på, har en vis kvalitet. Hvis vi gør os umage, kan det ses, og det er noget, der lægges mærke til. Det er en kunst, men det kan læres!!