Jeg ser mig selv som en god, tydelig og autentisk voksen.
Jeg elsker legen og alt det, den bringer med sig, at være igangsætter, at gøre børnene nysgerrige på naturen, teknikken og det, vi kan med vores hænder. Det er i børnehaven, jeg føler, jeg kan bidrage med mest og være med til at gøre den forskel, så børnene opdager sig selv og lærer at sætte pris på sig selv og blive små hele mennesker.
Og så har jeg et ønske om at kunne være med til skabe noget positiv debat om faget. Noget, der rækker udover facebookopdateringer om sukker-politik, eller hvor meget solcreme børn skal smøres ind i.
For nu at sige det lidt firkantet.