De hurtige nemme forkerte løsninger…!
Det er lidt skræmmende at tænke over men, jeg har taget mig selv i at tænke mere på om varen blev leveret til tiden end på om jeg løste opgaven som jeg burde.
For nogle år siden var jeg er ude og levere vare og i løbet af dagen bliver højre kofanger hjørne og forlygte ødelagt på lastbilen, hvilket er ærgerligt, men det der skræmmer mig mest nu, er at da jeg taler med teknisk afdeling, så foreslår jeg selv at hente og køre det sidste læs inden jeg kører bilen på værksted.
Heldigvis var svaret i den anden ende af røret meget mere fornuftigt og velovervejet end mit forslag.
Du kører bare direkte på værksted, for sikkerhed går vi ikke på kompromis med her.
Nu når jeg tænker tilbage på den oplevelse slår det mig, er der andre gange hvor jeg har valgt den hurtige nemme forkerte løsning? Ja, desværre…!
Jeg har valgt at bruge den håndløftevogn der stod tættest på mig i stedet for at bruge tid på at hente den El-Hund (Løftevogn) som er beregnet til opgaven.
Når jeg skulle bakke til en rampe ved en kunde/butik, så kunne jeg nogle gange godt nøjes med ”næsten” at holde korrekt med bilen så det måske kun var et hjørne der var ved rampen for så at satse på at jeg kunne løfte buret over det store mellemrum.
Jeg har brugt El-Hest hos kunde som ikke virkede ordentligt (usikker betjening), i stedet for at vente på at en af dem uden fejl blev ledige.
Et par gange har jeg læsset i et frysehus uden termodragt, for det var jo bare lige…!
Jeg ser det som en udfordring at jeg som den jeg er, har kunne tag mig selv i at nedprioriterer mit fokus på sikkerhed.
Det jeg har fejlet nogle gange, kalder jeg ”Misforstået loyalitet” for det er nemlig lige præcis det det er.
Jeg skal lærer at huske mig selv på at det er et skråplan som ingen vinder på.
Det er faktisk total i orden at bruge den tid der skal til for at løse opgaven ordentligt med fokus på at arbejdet skal udføres både sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt…!
”Misforstået loyalitet” er det noget du har nogle tanker omkring?