Etik? – gerne, tak!

Sygeplejeetik danner og disciplinerer sygeplejersker til at udøve hvervet omhyggeligt og samvittighedsfuldt. Sygeplejeetik lægger op til selvledelse og selvdiciplinering, set med Focaults magtbegreb. Derfor anvender ledelser og direktioner i sundhedsvæsenet sygeplejerskernes egne etiske retningsliner som ledelsesinstrument. Googler man Sygeplejeetiske Retningslinier bekræftes man i denne antagelse. De Sygeplejeetiske Retningslinier indgår i uddannelsen af sygeplejersker, i regioners og kommuners kompetenceprofiler for sygeplejersker, og som en del af sygeplejerskers uddannelse.

Med den ene hånd anvendes Sygeplejeetiske Retningslinier som ledelsesinstrument og dannelsesværktøj, mens mange sygeplejersker oplever, at den anden hånd effektiviserer og fabriksliggør sundhedsvæsenet. Hvad det betyder for arbejdsmiljøet vil jeg forsøge at beskrive med denne fortælling:

Viola er sygeplejerske og har været ramt af stress. Hun har haft flere alvorlige stressrelaterede sygdomme. Hun er ansat på en medicinsk sengeafdeling og er ramt af et dilemma mellem rammerne for udførelsen af pleje og behandling og sine professionelle og sygeplejeetiske værdier. Jeg interviewede hende i forbindelse med mit afgangsprojekt om stress i sygeplejen:  ”Jeg kunne ikke overlade det til aftenvagten, det som var opstået i dagvagten. Aftensygeplejerskerne havde jo rigeligt at lave og patienterne var jo hudløse nok i forvejen. Det kunne jeg bare ikke!”. Der var for få senge på afdelingen, i forhold til antallet af patienter, for få kolleger med erfaring, for mange akutte opgaver til at skabe kontinuitet i plejen. For Viola var patientens tarv og værdier som omhu og samvittighedsfuldhed vigtigere end arbejdstid, pauser og fritid. For det betalte hun med sit helbred!

Jeg tror på at høje moralske og etiske værdier er godt for sundhedsvæsenet, samfundet og professionerne. Løsningen på dilemmaet er nok ikke at minimere professionernes etiske overligger. Men det er nødvendigt at diskutere hvordan sygeplejeetik kan blive til støtte og vejledning for sygeplejersker og ikke en kilde til dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor bør man som faglig organisation bør være sit medansvar bevidst, i forhold til det krydspres som sygeplejerskerne udsættes for.

En af løsningerne er at utrætteligt fortsætte dialogen med arbejdsgivere i sundhedsvæsenet, om det menneskesyn og de moralske værdier som skal præge sundhedsvæsenet og hvordan rammerne kan tilvejebringes! Også på arbejdspladsniveau må vi vedholdende tage diskussionerne om, hvordan man kan tilvejebringe de vilkår som skal til for at udøve sin profession på et faglige og etiske niveau som vi kan være stolte af.