Flere unge kvinder i lokalpolitik- TAK

Jeg bor i Jammerbugt kommune i Nordjylland, i min kommune går det bedre end på landsplan, med hvor stor procent af unge kvinder (18-39 år) i kommunalbestyrelsen, vi er helt oppe på 7,4% – men det er lagt fra nok.

Jeg ved hvor svært det er at skulle balancere mellem karriere og familieliv som mange kvinder i alderen 18-40 år vil kunne relatere til. Jeg er mor til 4 fantastiske børn, og en alder på 29 år rammer jeg lige ned i den gruppe kvinder, der skal i arbejdstøjet og ruppe neglene. Hvordan balancerer, jeg i mit liv mellem mit fuldtidsarbejde, glansbilledet af at skulle være den perfekte mor, kone, veninde, instagram idealer og have total overskud til oveni købet at være politisk aktiv? Ved sidste valg var jeg så heldig, at der var nogle der anbefalede mig at stille op, jeg måtte efter flere overvejelser takke nej. HVORFOR? – fordi jeg var bange for ikke at kunne udfylde det billede, den version af mig selv jeg allerhelst vil være, den version mine omgivelser forventer i mine øjne. Men ville den mandlige udgave af mig have samme overvejelser eller ville de bare give den gas, uden at kigge tilbage? Hvorfor lader jeg mig begrænse af min forventning af andres forventninger til mig?   

Jeg har taget et valg om jeg ikke vil være en del af det billede mere, jeg vil være den jeg er.. pisse uperfekt, men ikke bange for at ture tro på mig selv, jeg er klar til at bruge min tid på det politiske arbejde.

Men hvad skal der til for at flere unge kvinder tør tage det skridt?

Jeg er ikke tilhænger af særprivilegiger fordi man er af et bestemt køn eller aldersgruppe, men måske har vi brug for nytænkning i måden man hverver aktive til en politisk forening.

Hvis ikke vi som borgere, tager vores stemme seriøst tør jeg slet ikke tænke på hvilke rettigheder, eller mangel på samme, jeg giver videre til mine oldebørn eller tipoldebørn.

I 1915 kæmpede vores oldemødre for vores rettigheder for muligheden til som kvinde at kunne stemme, det gav os både retten og pligten til at tage os selv og vores stemme seriøst og give den til kende.

kan vi tillade os at give slip på det nu?

Det er ikke kun en problematik unge kvinder er ansvarlig for at, det er et problem vi som generation skal tage ansvar for både unge, gamle, kvinder og mænd, det her er et fælles ansvar. Hvis mændene ikke lader kvinderne blive hjulpet på vej af en venlig opfordring til at gøre deres stemme gældende og hjælpe dem i det rette forum, er de indirekte med til at påvirke den negative tendens.

Jeg vil opfordre dig til at overveje om der næste gang DU står i stemmeboksen ikke er en ung kvinde, der fortjener DIN stemme!!