Den faglige stolthed kom ikke med til fest
På et kursus mødte jeg Oskar, en uddannet cykelmekaniker. Jeg sad med en god chokolade og nød at høre på den stolte cykelmekaniker. Ordene der ramte mig emmede af stolthed i en god blanding af møtrikker, dæk og slanger. Ikke som en hård møtrik i panden, men som en pil i hjertet.
Jeg blev ramt af en vrede over, at min egen faglige stolthed i god blanding med historier om de fantastiske, umulige, dygtige, møg irriterende og nysgerrige elever er blevet usynlig.
Den er forsvundet i den offentlige debat om den dovne lærer, om klynkeren, som har nægtet ja-hatten.
Den faglige stolthed er der i det lille forum lærerværelset er, den er der hver dag i klasserummet, men hvor er den blevet af foran det store rum, som offentligheden er?
Jeg må endda krybe til erkendelse: Jeg har undladt at fortælle sandheden til en fest. Jeg stod ikke ved, jeg er folkeskolelærer? Jeg ville hellere fortælle den halve sandhed end igen at stå over for det billede af læreren, som er rullet ind over mig fra alle sider. Jeg undlod sandheden ikke kun om, hvordan jeg tjener mine penge, men også sandheden om, hvad jeg brænder for, hvad en stor del af mine tanker er optaget af – for jeg er underviser, men jeg står ikke ved det.
Jeg er blevet den grovskitse af en lærer, der alene tænker på egne arbejdstider, istedet for den lærer, der fortæller om det jeg kan i klasserummet, om glæden ved hver dag at opleve de gode historier og de små sejre.
Jeg fortæller med entusiasme og et stort smil mine kollegaer om, hvordan tårer brændte sig på, da Lise spontant rejser sig og giver mig verdens største kram, mens hun siger; tak Line for du lærte mig at tegne skyer. En lille ting og slet ikke målbar i PISA, men et kæmpe skridt for Lise.
Den gode historie kommer aldrig ud i det store rum, fordi jeg ikke står ved min faglige stolthed.
Og i går da jeg blev ramt af cykelmekanikerens ord ramte de moralske tømmermænd mig. Ved mit møde med folkeskolen som voksen, blev jeg i den grad blæst over ende af den store faglighed og de dygtige praktikere. Jeg måtte erkende at skrivebordsbrillerne også har indbyggede skyklapper. Hvis jeg ikke med stolthed i alle sammenhænge kan sige: Jeg arbejder som lærer, så har det italesatte billede af den dovne lærer sejret.
