Se mig i øjnene…

Duften… Du kender det selv- den velkendte duft…

Jeg står på et værelse, hvor det hvide tapet er plettet med røde hjerter som stjerner på en klar himmel, et værelse, som jeg kender så uendelig godt.

Duften af min fars cigarrøg og min mors parfume blander sig med værelsets stemning af tryghed og min lillesøsters skriblen.

Jeg har lige rejst mig.

Hun sidder på den lille røde stol ved siden af mig og er ved at føre de sidste tal ind i hendes matematikbog.

Jeg føler mig stolt!

Min mor kommer ind, roser mig for at have lært ‘Lillesøs’ den svære opgave i regning. Hun kigger mig i øjnene og siger kærligt til mig:

“Der er ingen tvivl, du bliver en god lærer en dag!”

Jeg er 8år.

Nu står jeg så her, 36 år senere, og kan sige:

Jeg ER lærer! -med hjerte, hud og hår, og jeg elsker det!

Børnene er min daglige energi, mine kolleger er min motivator, og jeg har aldrig fortrudt mine nu 16 år i folkeskolen.

På trods af dette står jeg alligevel i dag og vakler.

Min mor troede på mig! Men hvad der var så tydeligt for min mor, da jeg var 8 år, er ikke længere tydeligt for mig.

I dag har jeg brug for, at samfundet tror på mig, at politikerne tror på mig, at forældrene tror på mig, at du tror på mig!

Se mig i øjnene – tror du på mig?