Nye iPads eller stole med ryglæn?

Kære beslutningstagere i Roskilde kommune spørg os, hvad vi har brug mest brug for!

Jeg kan ikke tro, at jer der har taget beslutningen om indkøb af iPads og computere har været ude på skolerne i kommunen og set, hvad det egentlig er vi har brug for. I føler jer måske presset til, at skulle være mere digitale end nabokommunen, eller I har et politisk projekt med at gå forrest. Men jeg har ikke lyst til at skulle fortælle min klasse at ’nej, I får heller ikke nye borde og stole i år. Vi må have dem ned til pedellerne igen, så de kan reparere dem. Igen.’

Når man træder ind i mit klasselokale, tænker man ikke; ’ej hvor er her hyggeligt’ eller ’sikke en god stemning’ eller ’det her lokale inspirerer mig til at lære’ man tænker nok nærmere ’hold kæft hvor er her grimt’ eller ’er her nogensinde blevet malet?’

Så kommer eleverne væltende ind i lokalet, og det forskønner selvfølgelig billedet en del. 20 elever skramler sig efterhånden hen på deres pladser og får sat sig ned. Frederik rækker hånden op og viser mig, at hans ryglæn på stolen er faldet af i den ene side og hænger og dingler. Jeg sukker dybt og beder ham om at tage den med ned til pedellen. Senere i samme time lægger jeg mærke til, at Marcus sidder helt krumbøjet. Jeg tror, at der er noget galt, så jeg skynder mig over til ham. Det viser sig, at han sidder og læser i den roman, vi arbejder med i øjeblikket. Jeg siger til ham, at han skal passe på sin ryg. Markus retter sig op og siger: ’Ja, jeg ved det godt. Det er også fordi, min stol ikke har noget ryglæn.’
Sidst på dagen deler jeg elevernes seneste diktat ud og spørger forsigtigt Simon, hvorfor der er hul midt på siden. Han ser flov ud og viser mig det store hul midt i hans bord, som jeg jo godt ved er der. Jeg svarer ’nårh ja’ og klapper ham på skulderen.

Derfor bliver jeg virkelig frustreret, da vi tidligere i år fik vi så at vide, at ALLE kommunens elever skulle have nye iPads på 1.-3. klassetrin og minicomputere for eleverne på 4. klassetrin og op.

Jeg mener at, det er et politisk dårligt valg, at eleverne sidder ved totalt ramponerede stole og borde, uden udsigt til nyanskaffelser – samtidig med at alle elever i kommunen pludselig skal have nye computere eller IPads, når det under et år siden, at de sidste elever på min arbejdsplads fik udleveret deres iPad.

Nuvel, det er de rigtig glade for at høre, på de skoler i kommunen, hvor eleverne ikke har deres egen skoleiPad eller computer endnu. Hvor de måske har fået moderniseret klasselokalerne, og ikke har et inventar, der ligner noget fra midt 50’erne, der bliver repareret igen og igen, fordi nye møbler har vi skudt en hvid pil efter for længe siden. Men på min arbejdsplads har eleverne iPads. Her er det noget andet, vi mangler.

Hvad er det vi skal bruge skatteydernes penge på? Og hvem er det, der skal bestemme hvad vi har behov for? Det er jo ikke første gang, at der er blevet taget en lignende politisk beslutning. For en 6-8 år siden skulle alle have elektroniske tavler i klasserne. Der blev købt stort ind i alle kommuner. Tilsyneladende uden en særlig grundig undersøgelse af, hvilket system der var bedst, eller en debat om, om det overhovedet var en god idé.

Der bliver investeret massivt i kontorlandskaber rundt om i landet, og det er der en grund til. Det skal være inspirerende at arbejde på kontor – det skal også være lækkert, at komme ind i sit klasselokale på skolen.

Jeg ser en virkelig skæv prioritering af midlerne. Nye computere og iPads befinder sig ret langt nede på behovspyramiden i forhold til en stol, der giver dårlig ryg og et bord, man kan arbejde ved, uden at lave hul i færdighedsregningen – Jeg føler gang på gang at en politisk dagsorden om at være med på beatet og være digitaliseret, sker på bekostning af et undervisningslokale hvor eleverne immervæk befinder sig rigtig, rigtig mange timer om ugen.