Positive ting som vi kan lære af COVID-19

Der er ingen tvivl om, at COVID-19 har haft samfundsmæssige konsekvenser både økonomisk og sundhedsmæssigt. Der har også været positive effekter af krisen, fordi det har givet mulighed for børnene at kombinere leg og læring uden der har været fokus på stramme læringsmål. Der har været tid til for faglig fordybelse og samtidigt børn har haft mulighed for at være børn.

Som far til en datter i 3. klasse, så er jeg imponeret af det arbejde, som er blevet gjort af min datters klasselærer. Hendes klasselærer havde lavet ugeskema, hvor man selv kunne vælge, hvad man ville arbejde med i løbet af ugen. På min ”Minuddannelse” havde hun lavet et program for hvad man kunne arbejde med i de enkelte dage. Her var der så mulighed for individuelt at vurdere, hvad der var bedst for ens familie og barn, om man selv ville tilrettelægge hverdagen med fagligt indhold eller lave de daglige opgaver. Derudover skrev hun på Aula om vi var ”ok” eller om opgaverne var tilpasse og hvis man havde spørgsmål, så kunne vi altid skrive til hende. Vi føler ikke at vores datter har mistet noget fagligt, tværtimod, har hun lært en masse andre ting ude i naturen.

Mine kollegaer har på tværs af årgange delt viden, om forskellige materialer der kunne være gode at bruge. Jeg har ikke selv kunne bidrage med nødundervisning, men har på afstand set mine kollegaer gøre et kanon stykke arbejde. Nogle af mine kollegaer har været forbi eleverne og aflevere deres bøger, så de er med til at sikre, at alle elever får en bedst muligt kvalificeret undervisning. Der har været ugeskema, kontakt til forældre både skriftligt på Aula og telefonisk. Der er lærere der har fjernundervist elever en-til-en.

Det vi kan lære af fire ugers isolation er, at vi skal tænke på børnene og deres behov. Vi er forhåbentlig blevet bedre til skabe en balanceret hverdag for vores børn, hvor der på den ene side har været undervisning på den ”traditionelle” måde og på den anden side forhåbentligt har der været en masse anden læring ved at man har gået ud-i-naturen, spille spil eller fysisk aktivitet. Personligt synes jeg, at denne tid har været givende, fordi det har givet mulighed for at slappe af og komme ned i tempo og få ro på sammen med familien. Noget der helt sikkert også har vært gavnligt for de fleste børn.

Skolerne er begyndt at åbne op, hvor har man delt eleverne op i mindre grupper og underviser mere udendørs. Det giver mulighed for at re-tænke undervisning på også i fremtiden. Hvor lærerne i en højere grad har mulighed for at lave anderledes og kreative undervisning, fordi fokus lige nu ikke er så meget på formel læring, konflikthåndtering og andre faktorer der har haft indflydelse på skolen før corona-tiden.

Jeg håber at coronatiden giver mulighed at man ude på skolerne i fremtiden kan gøre brug af de erfaringer man har i øjeblikket, hvor man laver forskellige tiltag, så eleverne ikke er for tætte på hinanden og hvor undervisningen ikke er noget der presses igennem, fordi man skal opfylde bestemte lærerplanner. Der er mange børn, der er glade når de kommer hjem, fordi de oplever en anderledes og ikke så stressede og konfliktfyldt skoledag, men en skoledag der er ”helt nede på jorden”.

Hvis vi i fremtiden gerne vil have børn og unge der har en skoledag, som ikke er præget af konflikter og stress, så kræver det politiske vilje både på kommunalt og statsligt niveau, hvor der skabes bedre rammer for eleverne på de danske folkeskoler. Man kan sørge for at der er flere voksne, så det giver bedre mulighed for at arbejde i mindre hold. Lad børn være børn og fjerne de nationale test helt, især i indskolingen, og reducere i mål og krav til alle børn og elever. Mulighederne er mange og jeg håber politikerne og vil vise vores børn samfundssind ved at de kan have en skolegang, hvor de kan udvikle sig både personligt og fagligt uden at de skal være stressede som de er nu.