Folkeskolen er bedre nu, på grund af corona

Jeg ved godt, at det er en farlig formulering, med ikke desto mindre tør jeg godt stå ved den. Mange af de ønsker jeg har for folkeskolen, er nemlig pludselig blevet en realitet og meget nemmere at muliggøre, fordi corona indtog landet. Kunne vi ikke godt blive klogere og tilpasse folkeskolen, på baggrund af de erfaringer vi gør os lige nu?

Eleverne har fået kortere skoledage, lærerne har færre topstyret, højtravende krav til indhold og mål, færre elever på holdene, færre konflikter mellem børnene, få voksne til én elevgruppe, mere ro og mere nærvær. Skoledagen, kan endelig indeholde den varieret undervisning med fokus på bevægelse og udendørs aktiviteter, som reformen i sin tid lagde op til. Måske fordi der er bedre sammenhæng mellem forberedelse og lektionsantal. Måske fordi, at børnene skoledag er blevet kortere. Måske fordi at de voksne er mindre stresset, når de ikke farer rundt i 5-8 klasser om dagen. 

For mit eget vedkommende betyder det, at mange af de møder der normalt lå efter endt undervisning nu klares over mail. Jeg underviser fra 8-13.15 tre dage om ugen, og fra 8-14 to dage om ugen. Jeg underviser flere lektioner end normalt, men jeg har langt mere tid til forberedelse og ikke mindst meget mere overskud til at forberede mig. 

Lige nu underviser jeg kun i to forskellige fag på to hold, på samme årgang. Normalt underviser jeg i syv forskellige fag, i tre forskellige klasser, på to forskellige årgange. Så selvom jeg lige nu underviser flere timer end jeg normalt gør, så føles det ikke hårdere, fordi min forberedelse byrde ikke er nær så stor. Jeg kan forberede mig til et fag, copypaste det hele, og gentage processen på naboholdet. Selvfølgelig betyder det også noget, at al min fokus nu kan ligge på min kerneopgave, undervisningen. Jeg har stadig skolehjem kontakt, måske endda mere end før corona. 

Coronas indtog har også gjort, at jeg har langt bedre tid til at finde på sjove lege og faglige aktiviteter, som passer til det faglige indhold og vi kan spontant tilpasse undervisningen, når jeg eller børnene får en sjov idé. Jeg tør godt påstå, at det giver langt mere arbejds- og skoleglæde at gå i corona-skole. 

“Jamen, fagligt kan det da ikke være så godt!” JO(!), det kan det faktisk. Lige nu er der selvfølgelig fag der slet ikke er på skemaet. Men når der kommer færre restriktionerne og retningslinjer, så kan vi igen bruge faglokalerne, og så kan nogle af fagene igen komme på skemaet, og dermed også få sin plads, men med en helt anden legende tilgang. Hvis vi kan frigøres for kassetænkningen, så kan vi nå og opnå det hele. 

Efter skolerne åbnede, har jeg haft meget svært ved at finde på “nød-undervisning” for, hvad er ‘nødundervisning’ egentligt, når det er en lærer som skal stå for det? Da eleverne var hjemme, så gav det mere sig selv. Det skulle være indhold og omfang, hvor de kunne være selvkørende med minimal hjælp fra voksne. Men at kalde eleverne i skole, og samtidig bede lærerne lave nødundervisning, det er da langt svære. Jeg er programmeret til at have høje forventninger til mine elever. Min kerneopgave er at støtte og planlægge progression og faglig udvikling. 

Det er endt med, at jeg har tillagt mig en mere afslappet tilgang og bevidsthed om, at vi nok skal nå det hele, og at vi tager det stille og roligt. Vi har sat farten ned, vi tager tingene i et roligt tempo, og det vi ikke nåede i dag, det når vi nok i morgen. Men jeg planlægger og gennemfører udvikling og progression for mine elever. 

I denne uge arbejder 4.årgang fx med Fandango i dansk. Dem der kender systemet ved, at det er et fagligt udfordrende litteratur system, som ikke altid bringer glæde med sig, netop fordi niveauet kan være lidt højt. Dagens danskundervisning kørte som smurt, eleverne var glade og tog godt imod indholdet. De kunne huske og referere til emner og temaer som vi tidligere har arbejdet med og helt uden at spørge, hvornår der var pause. Da timen var slut og Fandango blev lagt til side igen, så var det med højt humør og af børn som glædede sig til at fortsætte med Fandango i morgen. Jeg tror, at det hænger sammen med, at der er kommet mere ro og mere luft i løbet af skoledagen. Skoledagene er blevet kortere, dagene føles nu så korte, at vi slet ikke ved, hvor dagen blev af, når klokken ringer børnene hjem. Både elever og lærere, glæder sig til at komme igen dagen efter. Det overskud og den luft, som corona-restriktionerne har tilført folkeskolen, håber jeg virkelige, at vi kan få lov til at bevare, også når corona ikke truer mere. Folkeskolen, som den er lige nu, minus de mange gange vi skal spritte og vaske hænder, må meget gerne blive den nye ‘normal’. Jeg savner ikke før-corona folkeskolen. Jeg er faktisk ret vild med den nye forbedret og luftige corona-skolen.