Som faglig aktiv har jeg længe hørt den samme problemstilling blive nævnt igen og igen. Ofte falder snakken hurtigt på, at de unge er ligeglade, at der ikke bliver undervist om den danske model i skolen og at de faglige aktive ikke er stærke nok på arbejdspladserne. Undskyldningerne er mange.
Der kan i enkelte tilfælde måske være noget om snakken, dog mener jeg, at problemet ligger en del dybere end det.
På mange arbejdspladser er der ikke længere en ejerfølelse i fht. overenskomsten. Hvordan kan man så forvente, at de ansatte er villige til at kæmpe for den? For langt de fleste er overenskomsten noget, der bliver forhandlet i København og hvor der hver periode kommer små stigninger i lønnen mv.
Jeg arbejder selv under en mindre firmas overenskomst, som dækker omkring 400 ansatte. Hele pointen med en firma overenskomst burde være at give en større ejerfølelse til de ansatte og muligheden for at lave nogle ændringer, der giver mening lokalt. Vores overenskomst er nu over 20 år gammel, og der har aldrig været tillidsfolk involveret i forhandlingerne. Hvorfor kommer 3F afdelingerne ikke ud på arbejdspladserne og sætter sig ned med ansatte og tillidsfolk. Her vil der være mulighed for at høre hvad der betyder noget for dem og deres hverdag, samt at skabe sammenhold ved at vise alle har en stemme i forhold til deres overenskomst.
Jeg talte under Corona pandemien med en kollega, som stillede mig spørgsmålet: “Hvornår bliver loven ændret, så vi får mere i løn?”.
Min første tanke var, at hvordan kan man ikke vide, hvor ens løn kommer fra. Men jo mere jeg tænkte over det, desto mere kunne jeg se, at vi som fagforening ofte fejler i at informere nye medlemmer. Vi burde blive bedre til at kontakte nye medlemmer og byde dem velkommen. Fortælle dem om, hvilken overenskomst de er dækket under, og hvad de har af rettigheder. Gøre det nemmere at komme i kontakt med den lokale afdeling, fremfor den nuværende model med en fælles omstilling. Kunne vi forbedre os på nogle af de områder, samt blive mere synlig på arbejdspladserne, så vil vi efter min mening være kommet langt. Ofte hører de fleste kun fra deres fagforening 1. gang månedligt, når der skal betales kontingent.
Vi er nu ved at være på den anden side af Corona pandemien og skal til at tænke OK23. Skulle vi ikke til at overveje, om vi involverer vores medlemmer og tillidsvalgte nok i processen og på den måde flytte overenskomsterne ud på arbejdspladserne igen?
Kun på den måde får vi flere medlemmer, der er villige til at kæmpe for DERES overenskomst.
Skriv et svar