Hvad er der blevet af den gensidige respekt?

”Jamen Rikke, det er jo ikke sådan, vi arbejder her.”

Kender du det at støde panden mod en mur, når man henvender sig til din arbejdsgiver angående det fagligt arbejde eller faglige udfordringer på arbejdspladsen? Der kommer rigtig mange undskyldninger retur.  

”Jamen, det kigger vi lige på” (og så sker der ikke en skid).

”Jamen, det kan jo aldrig lade sig gøre på vores arbejdsplads” (undskyld mig, har vi prøvet?)

”Vil du gerne ødelægge det for firmaet?” (hallo, det er mit eget arbejde, vi snakker om, så nej, det har ingen interesse).

Hvad er der blevet af den gensidige respekt? Der, hvor vi kan mødes i øjenhøjde, få en god og konstruktiv samtale. Hvor vi kan få løst nogle af vores fælles udfordringer for vores fantastiske kollegaer og ansatte på arbejdspladsen. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvad der sker. Jeg vil ikke råbes af, tales ned til eller beskyldes for, at min mission er at køre firmaet i sænk.

Når jeg som tillidsvalgt kontakter ledelsen angående problemstillinger, så har jeg jo prøvet at løse det selv, men jeg er jo også klar over, at der er nogle ting, hvor vi har brug for deres hjælp og forståelse for at få det løst. Det gælder også de svære ting, hvor vi måske ikke er helt enige, men så kan vi da i det mindste blive enige om at være uenige, og så bæres der ikke nag over det. Men uenighederne har det med at dukke op senere, som om at nu ”skylder” du, Rikke.

Helt konkret mangler jeg en forståelse hos arbejdsgiveren for, hvad det indebærer at være tillidsvalgt i en virksomhed. Det er som om, at vi skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

Måske kunne det være en fordel for arbejdsgiveren at lytte til os en gang imellem. Jeg ved af erfaring, både fra mig selv og fra kollegaer, at fantastiske, engagerede og tilfredse medarbejdere arbejder ekstremt effektivt og har mindre fravær. Jeg håber og krydser fingre for, at vi en dag kan opnå den samme forståelse og gensidige respekt, for hinandens arbejde, meninger og forståelse.