Et halvt år opsigelse. Er vi nu sikre på at det er en god idé.
Det er svært at få øjenkontakt med Jens. han kigger igen sorgmodigt ned i sin morgenkaffe. Jens har været skraldemand i over 30 år, og er højt fungerende alkoholiker. Han et ry for at undvige sværere opgaver. Hver dag kører han hjem fra arbejdet, og er manden der lavede mindst.
Jens har en ancenitet, der gør at han har 6 måneders opsigelse, så han kan ikke blive fyret. Jeg forstår at vi ikke skal fyre alle de gamle, for at hyre de nye knoklere. Loyalitet går begge veje. hvis en mand har været tro ved sin arbejdsplads i 30 år, må hans arbejdsgiver også vise ham loyalitet.
Problomet jeg har med 6 måneders opsigelsen er et ulige forhold mellem arbejdsmodtager og arbejdsgiver. Når arbejdsgiveren skal bøde for at opsige en ansat som aktivt ikke presterer.
Jeg ser det også som en bjørnetjeneste for den ansatte. Når den ansatte ikke føler nogen nødvendighed for at prestere vil han som person stagnere. Jeg mener at fagforeningen har skabt anlæg for en kultur af personlig fordærv. Hvem er du, når du kommer hjem fra arbejdet? Er du ham/hende der presterede og fik high fives af kollegaerne. Eller ham/hende der gemte sig når de svære opgaver kom?
Hvad nu end svaret er for dig, så gang det med 220. Det er et arbejds år. 220 gange at gå hjem med en af disse oplevelser, om dig selv.
Hvad gør det ved en persons psyke, når kollegaer antager at han/hun ikke presterer, og derefer komme hjem og bevise dem ret, dag efter dag.
Der mangler balance. En form for jobsikkerhed, med forståelse for nedsat ydeevne. Der er desværre ingen svar her, kun spørgsmål og mere diskution.
Skriv et svar