Modstand mod vegetardage i offentlige kantiner er det rene pølsesnak.

Den gennemsnitlige dansker spiser et helt kilogram kød om ugen. Mums. Med den mængde kød, kan man lave intet mindre end 7 burgerbøffer, 2 pakker rullepølse og 10 hotdogpølser. Prøv lige at tænk over, hvor vanvittigt meget kød det er. Hvad enten du tænker, at det lyder da som drømmemenuen eller som dit værste mareridt, så bliver vi altså nødt til at se i øjnene, at vores enorme kødforbrug ikke kan vare evigt.

I stedet for at sætte sig for bordenden ved det vegetariske frokost-forhandlingsbord, har fagbevægelsen bare stukket grisehalen mellem benene.

Jeg er ikke selv vegetar, men gennem et halvt år forsøgte jeg kun at spise vegetarisk. Jeg blev konstant blev mødt af kommentarer som “er det ikke vildt svært?” eller “er det ikke lidt kedeligt?”. Til begge dele må jeg klart svare nej. Hvis man blot så meget som har sat en enkelt fod i et større supermarked indenfor de seneste par år, vil man vide, at udvalget af vegetarprodukter kun bliver større og bedre. Vegetarmad er mere og andet end blot icebergsalat og kogte kartofler.

Derfor får det også mildt sagt mit pis i kog, når fagbevægelsen går til frontalangreb på vegetardage i offentlige kantiner. Hvis interesser er det, I varetager? Det er kedeligt at være den, der skal sige, at vores kødforbrug er grotesk højt, men nogen skal jo gøre det. I stedet for at sætte sig for bordenden ved det vegetariske frokost-forhandlingsbord, har fagbevægelsen bare stukket grisehalen mellem benene.

Jeg er overbevist om, at hvis vi spurgte vores medlemmer, om de vil spise mindre kød, og få lækker, mættende og ernæringsrig vegetarisk mad i stedet, så vil langt de fleste svare klart ja. Hvorfor så ikke give dem det? Det er nu, der skal handles, og det er ikke kød, der skal i indkøbskurven, men derimod klimahandling. Mit budskab til fagbevægelsen er derfor klart: Drop jeres pølsesnak og meld jer ind i klimakampen!