vigtige dannelsesarenaer udenfor skolen
I går blev jeg grebet af en artikel af Erik Sigsgaard, som handlede om heldagsskolen og børns læring. Tanken blev ved mig hen på de sene timer, hvor jeg begyndte at erindre og mærke, hvordan jeg som barn el ung lærte forskellige arenaer at kende, og hvordan det har gjort mig til den, jeg er i dag.
Cykelturene
Jeg var ikke ret gammel, før jeg cyklede mine ture til den lokale hal, fordi jeg brugte meget tid på håndbold. I mit hjem lærte vi, at hvis vi ønskede at gå til sport og fordi vi boede i en lille by, måtte vi selv gøre en indsats for at komme frem. I hallen blev jeg også træner for mindre hold og var på den måde en del af det lokale fællesskab.
Arbejde i kiosken
Så kom tiden hvor lommepengene ikke længere slog til, og pengekassen hos mor og far ikke længere kunne forhandles. Jeg fik job i den lokale kiosk, hvor jeg arbejdede 3 år. Jeg lærte at passe et arbejde, yde service og tage mig af mennesker, som kom i butikken. Der kom mange lokale og det medførte en del samtaler med ensomme mennesker.
Rejse ud i livet
Jeg blev færdig på gymnasiet, arbejdede på fabrik, i Netto, sparede mange penge op og rejste til Afrika, Australien og Asien. Jeg så andre kulturer, mennesker i nød, nye måder at leve på, og jeg fandt ud af, at vi i Danmark er enormt privilegerede. Jeg kom hjem og satte pris på ting herhjemme, som jeg havde taget for givet tidligere i mit korte liv.
Hvad betød det så?
3 eksempler på dannelses arenaer, vi ikke kan lære i skolen – for mig en stor del af livets læring.
De 3 perioder af mit liv har været med til at forme den, jeg er i dag – danne mig som menneske, og jeg ville ikke være foruden en eneste af de oplevelser. De har lært mig at tage vare på mig selv, at være i stand til at møde mennesker, tage et selvstændigt ansvar ud fra nogle valg, jeg selv tog på et tidligt tidspunkt, og jeg vidste endnu ikke, hvad jeg ville med mit liv. Jeg havde brug for at stoppe op og mærke andet end bare skolen.
Jeg er så uenig, når samfundet vil have os længere tid i skole, hurtig videre til næste uddannelse og generelt ikke lægger ret stor vægt på alle de dannelses arenaer, der lægger udenfor skolen – de skal stadig være med til at danne vores børn og unge til at kunne klare sig og begå sig i vores samfund – også efter skoletid.
Samfundet har så travlt med at gøre vores børn og unge voksne hurtig, men kunne det tænkes, at hvis de kommer ind i de meningsfulde dannelsesarenaer efter skole, at de så også kunne ruste dem til at klare en uddannelse og være mere sikker på de valg, vi tager hen igennem vores liv? Det tror jeg virkelig på, at de gør – de gjorde det for mig med støtte og guide fra mange arenaer i mit liv.
