Forberedelsestid ja tak !
Det er nu i den seneste uges tid gået op for KL, at pædagoger laver andet end at være sammen med børnene. At SFO pædagoger faktisk har forberedelses tid. Det var bl.a. derfor at jeg nød at arbejde i en SFO. Jeg havde en mulighed for at nå alle de ting, som jeg ikke når nu, da jeg arbejder i en børnehave, hvor der ikke er lavet rum til anden forberedelse end et stuemøde en gang om ugen. Men KL vil nu fjerne muligheden for SFO pædagogernes fastlagt forberedelsestid. DESVÆRRE!
Forberedelsestiden er vigtig
Da jeg arbejdede i SFO havde jeg bl.a. mulighed for at bruge tid på at lave handleplaner, som skulle hjælpe børn som af en eller anden grund havde det svært. Den kunne give mig overblik over hvilke handlemuligheder jeg selv havde for at kunne støtte barnet optimalt. Jeg brugte også min tid på at planlægge pædagogiske forløb. De kunne bl.a. laves på baggrund af min viden omkring børn med særlige behov, og dermed tilpasses det enkelte barn. Derudover var der tid til forberedelse af de generelle ting som forældresamtaler, børnesamtaler og planlægning af ture mv.
Hvis man vil bryde den negative sociale arv, skal der forberedelsestid til.
I den nye reform af pædagoguddannelsen, lægger regeringen vægt på, at pædagogerne skal være bedre til at spotte de børn, som har det svært, at vi skal være med til at bryde den negative sociale arv. Et pædagogisk forløb, kan netop have dette som målsætning. Men sådan et forløb, kræver tid til planlæggelse, refleksion og den ren praktiske udførelse. At hjælpe børn med vanskeligheder af forskellig karakter sker ikke bare ud af den blå luft. Man kommer ikke bare til at gå fra teori til praksis ved et trylleslag. Im sorry to say men alle de fine ambitioner, som regeringen har for ”den nye pædagoguddannelse” ryger da lige ud med badevandet, når KL vælger at fravriste den lille forberedelsestid, som SFO pædagogen har.
At skulle bryde den negative sociale arv kræver et stort forarbejde, som er lige så vigtigt som selve udførelsen, skal vi hjælpe nogle børn, skal der forberedelse til!