Debatindlæg bragt i Politiken d. 1. Oktober, 2015.

http://politiken.dk/debat/ECE2864550/i-skal-vide-at-vi-svigter-jeres-boern/

Fortæl nu sandheden om Omsorgsdanmark.

Kære kollega i det danske omsorgsvæsen. Du er ikke alene derude, selv om det måske føles sådan, når du står med en stor børneflok, er alene på hospitalsgangen eller står med en ældre dement, som ikke har været ude af sengen hele dagen og som sandsynligvis heller ikke kommer det, fordi du skal være et andet sted om to minutter. Du er heller ikke alene, når du forsøger at bevare facaden udadtil foran forældre, patienter og pårørende, men godt ved, at ‘velfærd’ langtfra er det mest dækkende ord for den virkelighed, du ser. Men du er sandsynligvis alene, hvis du forsøger at sætte ord på den virkelighed, som du er nødt til at se i øjnene hver dag.

For nogle dage siden mødte jeg en modig pædagog, som er begyndt at sige sandheden. Når forældrene kommer og henter deres børn i institutionen, ville hun førhen kun have fremhævet det, hun trods alt havde nået i løbet af dagen, og sagt, at det havde været en hyggelig dag, så forældrene kunne forlade institutionen med ro i sjælen.

Men nu fortæller hun den sande historie om, hvordan hun det meste af dagen har været alene med børnegruppen, så kun barnets allermest basale behov er blevet dækket. Og hun uddyber også beskrivelsen af barnets dag med detaljer om, at hverken sprogstimulation eller rytmik er blevet prioriteret, selvom det står i ugeplanen. Det synes jeg er modigt.

Jeg arbejder som pædagog på en skole og her er billedet det samme. Vi er gradvist blevet færre om kerneopgaven og joker om, hvem der mon bliver den sidste tilbage med alle børnene. Men det er ikke sjovt at stå alene med en stor gruppe børn, og jeg synes, vi bør diskutere, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt, eller om det er offentligt omsorgssvigt.

Jeg har heller ikke længere lyst til at dække over en virkelighed, som jeg ikke kan stå inde for. Så jeg har besluttet mig for også at sige sandheden om, hvad det betyder for både min og børnenes hverdag, at vi er blevet færre ansatte til at løse kerneopgaven, alt imens der bliver brugt flere og flere penge på administration, konsulentarbejde, byggeri og ledelse.

Jeg ved dog ikke hvor modig jeg er, når jeg står der alene overfor forældre, som gerne vil høre dagens gode historie om deres børn. Så jeg håber ikke, at jeg gør det alene?