#DyrkFritidspædagogikken

Sammen skal vi dyrke fritidspædagogikken. Vi skal motivere og inspirerer hinanden i praksis, så vi kan dyrke fritidspædagogikkens mange glæder og værdier.Jeg mener at, vi alt for længe har glemt fritidspædagogikken. Vi har i hvert fald glemt at snakket om den i praksis. Men nu skal det være, og vi skal genstarte samtalen om hvordan vi kan lave en fælles retning for, hvordan vi kan udvikle vores gode fritidstilbud, så SFO’en og klubben bliver valgt til og ikke fra, af børnene, de unge og deres forældre.


Vi skal dyrke det magiske som fritidspædagogikken skaber i praksis. Her taler jeg om frirummet, friheden, kreativiteten, drømmene, relationerne, legen og fællesskabet blandt børn og unge. Det er jo noget af det, vi pædagoger er med til at styrke og dyrke i vores fritidspædagogiske praksis ude i SFO’erne og klubberne. Vi skal give børnene og de unge et sted, som de trives i og ikke vil hjem fra.


Vi skal også i praksis sammen finde vejen hen til, hvilken fritidspædagogisk retning vi skal i. Hvilke tiltag skal vi gøre for at holde på alle børn og unge, så de bliver i SFO’en og klubben. Og så skal vi sammen finde ud af hvad vores kerneopgaver og kerneværdier er i praksis.


Det er nu, vi skal rykke endnu tættere sammen i praksis hvis vi vil skabe forandringer for børnene og de unge. Der skal være en leder som går forrest, i forhold til det fritidspædagogiske indhold og som skal sikre, at det trækker spor ned i hverdagens praksis. Det bør i praksis indebære at lederen understøtter en nysgerrig og eksperimenterende kultur, skaber rum og ikke mindst afsætter tid til faglig refleksion og sparring samt sikre en systematik, der fastholder et fritidspædagogisk afsæt. Det kunne eksempelvis være et fast punkt på dagsordenen.


Det handler i den grad også om at kunne motivere sin kollegaer. Med det mener jeg, at vi skal skabe en fritidspædagogisk motivation, fordi når fritidsområdet forandrer sig, ja så må vi også forandre os i praksis. Spørg dig selv om “jeg er optaget af fritidspædagogikken, men er mine kollegaer?” – Nogen skal tage det første skridt. Nogen skal tage ansvar for at motivere andre. Jeg tror det starter med, at man mærker efter, hvad der motiverer én til at handle. Og så tror jeg det handler om at vi udforsker fritidspædagogikken sammen og er drevet af nysgerrighed, så der langsomt kan vokse en indre motivation frem. Herefter skal vi fordybe os for alvor, så vi naturligt kommer til at snakke mere om fritidspædagogikken i praksis.


Lad os starte med i fællesskab at sørge for, at fritidspædagogikken igen kommer til at blomstre hver eneste dag i vores SFO’er og klubber.