Gys, gru og pædagogik

Gad vide om pædagoger ved, hvor uhyggelige de i virkeligheden er?

Arbejder pædagoger i aarhusianske vuggestuer og børnehaver virkelig med gys og frygt som en naturlig del af den pædagogiske hverdag?

I følge Recreational Fear Lab er det netop det de gør. Adjunkt Marc Malmdorf Andersen og forskningsassistenterne Emilie Schjoldager og Lauritz Holm Petersen ved hvad de taler om. De har nemlig systematisk undersøgt emnet. De ved også, at det giver rigtig god mening.

Recreational Fear Lab hører hjemme på Aarhus Universitet og har, inden de kastede sig over daginstitutionsbørnene, undersøgt sammenhængen mellem frygt og fryd. Det har de blandt andet gjort sammen med Dystopia Entertainment, som laver interaktive horror events. Med interviews, observationer og fysiologiske målinger har de undersøgt unge og voksnes reaktion på gyset.

Undersøgelsen peger på, at fornøjelsen over gyset er helt afhængig af, om man bliver tilpas forskrækket. Lige det sted, hvor frygten er mest frydefuld kalder Marc Malmdorf Andersen for gysets sweet spot.

Vi kender det godt. Det frydefulde gys når vi læser krimiromaner, ser zombiefilm og slynges rundt i rutsjebanen, kører for hurtigt, kitesurfer eller spiller uhyggelige computerspil.

Men nu handler det om altså om børnenes gys og de uhyggelige pædagoger. 

I foråret 2021 interviewede forskningsassistenterne Emilie Schjoldager og Lauritz Holm Petersen børnehave- og vuggestuepædagoger fra Aarhus og nærmeste omegn for at blive klogere på deres brug af gys og frygt i den daglige pædagogiske praksis.

Hvad enten de er klar over det eller ej, så arbejder de aarhusianske daginstitutionspædagoger med gys. Og det gør de stort set hver dag fortæller Emilie Schjoldager, i hvertfald de pædagoger, som hun og Lauritz Holm Petersen interviewede.

Pædagogerne arbejder med gys, når de læser historier, fortæller frit, leger sanglege, gemmelege, fangelege eller mørkeleg med børnene. Historierne, som fortælles igen og igen, legene og sanglegene som også gentages er en tryg ramme, hvor gyset kan afstemmes af pædagogen i forhold til børnegruppen og det enkelte barn. Børnene kender forløbet og pædagogen bygger op til sweet spottet, der hvor gyset er allerbedst, -lige inden det bliver for meget. Marc Malmdorf Andersen tilføjer at en dygtig fortæller trækker tiden op til gyset, fordi forventningen om gyset er en afgørende del af oplevelsen.

Docering af gyset er med andre ord altafgørende. Traumer og adfærdsforstyrrelse kan i yderste konsekvens være resultatet af gys, som ikke er tilpasset aldersgruppen og det enkelte barn, fortæller Emilie Schjoldager. Derfor er pædagogerne og deres viden om og evne til at aflæse børnene så vigtig.

Ikke alle af de interviewede pædagogerne synes selv, at de arbejder med gys, men de ved, at det fanger børnenes opmærksomhed og de er meget bevidste om at historierne og legene er en vigtig del af den pædagogiske tradition og en væsenlig del af børnenes dannelse.

På mange måder minder børns oplevelse af det godt afstemte gys om det, der sker i risikofyldt leg. Det handler om at bevæge sig på kanten af det mulige, det trygge og det man måske kan.

Både risikofyldt leg og gys kunne være et modspil til curlingkulturen.

At der er godt med gys i fangelege og gemmelege er nemt at forestille sig, men hvad med sange og sanglege? Lauritz Holm Petersen fortæller, at de til en international præsentation af projektet havde oversat “bro bro brille”. Den handler rent faktisk om soldater/børn der skal fanges og koges i en gryde. De udenlandske forskere var chokerede, i hvertfald lige indtil de begyndte at se nærmere på deres egne sanglege og børnerim. De viste sig også at indeholde absurde og makabre detaljer, som man normalt ikke ville forbinde med en lykkelig barndom. Altså medmindre man er pædagog eller forsker i rekreativ frygt.

Både børn og voksne drages af gyset, men hvad får de helt små børn ud af det? Emilie Schjoldager fortæller at udover fryden, som umiddelbart følger med gyset, så oplever barnet også en mestringsfølelse. Det er følelsen af at have klaret en farligt og vanskelig situation. På længere sigt vil barnet også blive bedre kan håndtere negative følelser og ubehagelige oplevelser.

Faktisk har Recreational fear LAB planer om at undersøge om der kunne være en sammenhæng mellem den angstepidemi vi oplever blandt børn og unge og at børn i dag i mindre grad bliver udsat for alderssvarende gys.

Tænk hvis man kunne forebygge angst med gode gys. 

For en sikkerheds skyld må vi hellere skræmme de arme børn. Det er jo til deres eget bedste.

Faktaboks:

Recreational Fear Lab hører under Aarhus Universitet

Med i artiklen er:

Marc Malmdorf Andersen, Ph.d, Adjunkt, Interacting Minds Centre.

Emilie Schjoldager, Kandidat-studerende, Psykologi.

Lauritz Holm Petersen, Ph.d.-studerende, Religionshistorie.

Læs mere her: https://cc.au.dk/en/recreational-fear-lab/info-paa-danskin-danish/

Faktaboks 

Du må væbne dig med tålmodighed, hvis du vil læse mere om Recreational Fear Labs arbejde med gys i daginstitutioner. Artiklen udkommer først i starten af 2022 i Dansk Pædagogisk Tidsskrift: “Uhygge, frygt og modige børn”. https://dpt.dk/

Artiklen er tidligere bragt i Århus Pædagoger 05 2021 4-5 https://www.epaper.dk/buplforbund/aarhus/aarhuspaedagoger/2021/aap21-05-high/