Er dette problemet, til at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne?
Håndværksfagene og erhvervsskolerne skriger efter lærlinge, og flere faglærte , men flere og flere vælger at tage en gymnasial uddannelse.
Kan det skyldes at folkeskolen er blevet for akademiseret og boglig?. Hvis vi tager udskolingen i folkeskolen, har man nu indført Håndværk og design i 7 og 8 klasse, men er lærerne og UUV gode nok til at spotte de elever, der tænker med hænderne, og få det ind som en differentieret del af undervisningen.? Det kunne være at det hjalp på de unge mennesker, som har behov for at røre og gøre , og ikke bare sidde på en stol og blive rastløs og forstyrre undervisningen.
I 8 og 9 klasse bliver elever og forældre inviteret til informationsaften af UUV ( Ungdommens Uddannelses Vejledning). gerne afholdt på et gymnasium.
Jeg har selv oplevet at komme til de arrangementer, da jeg har 2 der er gået ud af folkeskolen nu. Min oplevelse for 2 og 3 år siden, er at man kommer ind og bliver bænket til en stol, og så går UUV vejlederen ellers i gang med begejstret at fortælle om alle de fantastiske ting ved at tage en HF-HG-HTX og det fede ved at gå på gymnasiet og man kan læse videre på universitetet.
Nå ja og så er der erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler . hvor man er i lærer i 3-4 år og kan blive smed eller gartner eller frisør eller tage en eux. og så er det så det. Der sidder jeg som faglært Anlægsgartner med viden om mulighederne for at kunne læse videre efter svendebrev. Så irriteret, skuffet og lettere sur rejser jeg mig op og spørger, om ikke hun glemmer at fortælle at man også kan videreuddanne sig med en erhvervsuddannelse?.
Tjaaa Tjooo Jo det er da rigtigt at der er åbnet op for at man kan læse videre efter man er faglært , men det er jo kun indenfor den fagretning men er uddannet indenfor , og kunne ikke lige tage oldnordisk filosofi studie. nej det har jeg heller ikke behov for hvis jeg gerne vil arbejde med naturen, så vil jeg gå efter at blive Anlægsgartner og inden kroppen siger fra eller interessen for at læse videre er der, så kan jeg læse til Jordbrugsteknolog-Have og parkingeniør – skov og landskabs ingeniør – parkdiplom ingeniør osv. Ja der var da rigtigt , men gymnasiet åbnede bare flere veje end erhvervsuddannelse?!! 🤔😵
jeg var bestemt ikke enig og måtte fortælle at jeg ikke følte mig oplyst men vildledt og hvad med alle de unge mennesker der hører og tror på det VÅS, så er det da klart at det er svært at tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne.
Løsningen må ligge i at lærerne ser de elever der ikke lige finder det allermest spændende at sidde at terpe danske noveller, men måske hellere vil have sløjd eller rode med knallerter, at de nok ikke bliver boglige, og det er helt OK, for vi har brug for tømrere til at bygge jeres huse og mekanikere til at reparere jeres bil.
Det er da utroligt at der i UUV, er sådan en uddannelsessnobberi mod Erhvervsuddannelserne og håber bestemt at det er ændret til i dag(kan have min tvivl)
Så kære forældre, Det er helt OK at tage en erhvervsuddannelse, og skulle de endelig have en drøm om, at blive arkitekt eller lign. så er der rig mulighed til at blive det med en erhvervsuddannelse, og du vil blive mere eftertragtet, da du har erhvervserfaring fra faget. du har haft en skovl i hånden og ved hvordan den bruges. det værdsættes og respekteres .
Så Kære unge mennesker, kom nu ind og oplev alt det fede erhvervsuddannelserne kan tilbyde jer, og der er også en mulighed for at læse videre …
VI HAR BRUG FOR JER OG MANGLER JER