Millionbonus til ledelsen. Sløjfet julegave til medarbejderne
Det er dobbelt moralsk når mange af de store virksomheder fortsat fortæller, at der endnu engang ikke er plads i budgetterne til store lønforhøjelser.
Overenskomstforhandlingerne 2020, for det private område, er nu officielt gået i gang.
I medierne har kampen dog været i gang længe.
Vi har de seneste måneder hørt et utal af historier fra virksomheder, som endnu engang påstår at der ikke er råd til at give betydelige lønforhøjelser til medarbejderne. Særligt har jeg hørt om risiko for en ny finanskrise, som argumentet for at arbejdsgivere ikke tør at lade lønningerne stige.
Virksomhederne mener tilsyneladende, at de ved at lade lønningerne stige for meget, ikke vil have penge nok til at holde sig kørende, hvis en ny finanskrise skulle ramme.
For mig virker utroværdigt at snakke om hensyn til finanskrise nu, bare fordi det handler om lønninger til medarbejderne på arbejdspladserne.
Vi har, specielt de sidste par år set million bonus på million bonus udbetalt den øverste ledelse i flere af de store private virksomheder i landet.
Manglende værdsættelse
Jeg har selv arbejdet i en virksomhed, som et år kunne fejre et 3 cifret million overskud. Det valgte virksomheden at markere ved at en håndfuld topledere fik udbetalt bonusser i millionklassen. Medarbejderne på gulvet, som havde løbet dobbelt så hurtigt for at skaffe overskuddet, blev belønnet med lagkage på arbejdspladsen. Samtidig valgte man at sløjfe årets firmajulegave til medarbejderne.
Jeg var langt fra den eneste ansatte, som igennem dette forløb følte at vores indsats langt fra blev værdsat af ledelsen.
Nu er det arbejdernes tur
Hvis der gennem de sidste 3 år har været råd til disse belønninger til de øverste ledere, er der også råd til at belønne medarbejdernes indsats nu.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor arbejdsgiverne selv mener det er rimeligt at det endnu engang er medarbejderne, som skal vise tilbageholdenhed.
Nu må det altså være arbejdernes tur til at mærke det økonomiske opsving, som særligt de øverste ledere allerede har haft glæde af i flere år.
Derfor er det kun rimeligt at arbejdsgiverne bliver nødt til at tage de store pengeposer med til forhandlingerne denne gang.
