Velfærdssamfund på tilbud – det hele for den halve pris
Der er ikke råd til al den velfærd! Endnu engang råber en overskrift imod mig fra avisen, og gør mig opmærksom på at vores danske politikere stadig har travlt med at bilde os alle sammen ind, at velfærden ikke må koste noget. I denne uge er det SU der skal fjernes, og i sidste uge var det enlige mødre og handicappede på Kontanthjælp, og i næste uge skal vi have afskaffet dagpengesystemet.
Det går ud over alle de vigtigste og mest værdifulde områder i vores velfærd, fordi der skal være effektivitet i alt hvad der foretages i det offentlige, og alle bliver sat til at kontrollere og effektivisere både højt og lavt.
Velfærden, velfærdssamfundet, bliver regnet som en udgift i alle sammenhænge. Det er dyrt at uddanne unge mennesker, så vi må hellere skære ned på universiteterne, så uddannelserne bliver mere effektive. Det er dyrt at betale for folk der ikke er effektive produktionsfaktorer i vores “nødvendige” konkurrence-samfund. Handicappede, syge, arbejdsløse, gamle og børn skal håndteres så effektivt og billigt som muligt, uden hensyn til om det efterhånden er menneskeligt det der foregår.
Men det er ikke sandt, det er ikke sandt at velfærd kun er en udgift, for det er gode penge givet ud, når et barn får mulighed for at uddanne sig i en god skole, kommer videre i et godt gymnasium, og vælger at bruge sit hovede til at uddanne sig på universitetet. Så har vi med vores “dyre” velfærdssamfund bidraget til at samfundet får dyrebar ny viden og udvikling. Den slags holder op hvis vi forringer det hele ned under lavmålet. Vi ender med at det kun er de rigeste og mest velfungerende der har råd til privatskoler, og dermed får muligheden, imens en masse kloge hoveder falder af undervejs.
Det er heller ikke sandt at konkurrence-samfundet er et vilkår som vi må lære at leve med! Det er stadig i høj grad en politisk beslutning hvordan vi prioriterer vores mange skattekroner. Vi kan vælge om vi vil betale en masse penge til et landbrug, der har brug for at producere en masse mad med stråforkorter, gift og gødning. Eller vi kan vælge at bruge en masse penge på vores allesammens børn. Det er hele tiden valg, og vores politikere kan vælge en anden vej, hvis de vil.
Lad os fortsætte med at sætte verdens højeste standard for hvordan man bygger et samfund, med plads til alle, og et solidt fokus på mennesker og velfærd. Lad os droppe alle de tanker om at se mennesker som produktionsenheder i et konkurrence-samfund, hvor de ikke-effektive dele bare bliver smidt ud!
