Drop at være perfekt voksen, find din indre barn frem og tag med ud for at lege.
>Jeg synes at voksne skal ’lege’ noget mere fordi det gør én mere glad og derfor kun kan være til fordel for vores børn.<<
Her den anden dag, tog jeg mig selv i at gøre mig alle det bekymringer, vi som voksne er opdraget til at gå rundt med i hverdagen. Tanker om arbejdsopgaver som ikke er nået. Kunder som jeg skulle kontakte, og kollegaer med mindre problemer som de skulle havde hjælp til. Alt imens jeg er i gang med at betale regninger til både hus og forsikring. Ydermere skulle jeg også planlægge indkøb, samt dagens aftensmads til familien. Alt foregår samtidigt oppe i mit lille hoved. Det slog mig hvor meget jeg stressede mig selv, fordi jeg gerne ville være perfekt på alle områder, hvilket er umuligt.
Det der overraskede mig mest var, at jeg hverken var glad eller ked af det, men mest følte mig som en zombie inden i. Imens alt dette går op for mig, skriver en gammel kammerat, som jeg ikke har snakket med i 5 år. Min kammerat skrev en Facebook-besked og Inviterede mig til rollespil i skoven, fordi venner som jeg har spillet med siden jeg var teenager, savner mig sagde han.
Rollespillere er nogle af de mest glade mennesker jeg kender. Så jeg tænker ’til helvede med aftensmad’, og siger ja tak til invitation. Min mand kigger mærkeligt på mig, og spørger om ikke jer er blevet for gammel til det pjat.
Det gjorde mig virkelig ked af det. Fordi jeg helt oprigtigt tror, at grunden til alt den stress vi har i dag, er fordi vi glemmer at koble fra. Den nemmeste måde at koble fra, er ved at lege en anden, bare for en enkel dag om måneden. En enkel dag, hvor man kan koncentrere sig om drager, elve og orker i en svunden tid, langt fra leverpostejsmader og regnskaber. Én dag, hvor man virkelig kan få lov til at lege røvere og soldater.
Men den moderne voksne, er opdraget til, hele tiden at være på, og være alvorlig. Med andre ord, at være perfekt. Det er vel derfor, de fleste har svært ved at acceptere voksne der klæder sig ud. Det er meget nemmere når man lader sit ’jeg’, med ens voksne-bekymringer, blive derhjemme, og for en dag være orken ’Tylle’, der går ude i skoven, og æder børn. Jeg ville ønske, at folk ikke var så bange for at træde uden for rammerne, så de glemmer at havde det sjovt.
Apropos børn, så synes de jo, at der ikke er noget bedre end, at lege med de voksne i skoven. ’alle imod de voksne’, hvor ofte har man ikke selv sagt det som barn, når man legede tagfat i fritidshjemmet med pædagogerne? Mange forældre er bange for at lave sjov med deres børn, fordi tanken om at gøre noget forkert stopper dem.
Jeg ville ønske flere forældre var lidt modigere, smed hæmningerne og legede teater med deres børn. Om så det bliver i skovene eller i en teatergruppe er ligegyldigt, for børn har godt af at se voksne lave fis, fordi et smil bare gør dagen lidt sjovere.