Stk. betaling af onlineartikler – ja tak!
Jeg læser nyheder fra flere forskellige medier på internettet, ofte når jeg rammer en rigtig god artikel, viser den sig at være låst. Det er ikke min nærighed over at betale et online-abonnement til et bestemt nyhedsmedie, der afholder mig fra at læse den ene artikel, men mere det, at den næste gode artikel jeg møder, ligesåvel kan være fra et andet nyhedsmedie. Og pludselig skal jeg betale til flere online nyhedsmedier, det rækker min økonomi ikke til – hverken nu som enlig forsørger, ej heller da jeg var gift. Og jeg er langt fra den eneste.
Så nøjes jeg blot med kommentarsporet, men så er problemet at fejlinformation dannes ret hurtigt, såfremt man ikke er obs på det. Ja der vil altid være nogen, som svarer i øst når der bliver spurgt i vest.
Muligheden for at alle os andre, kan rette op på disse misforståelser eller rent faktisk være en del af den aktive og oplysende information i den aktuelle debat, vil være større hvis artiklen er tilgængelig fx som “pay per wiew”.
Jeg er klar over at der skal penge ind på kontoen for det arbejde som journalister laver. Men kunne løsningen være en stk betaling pr/artikel ? Fx en lille knap der kan klikkes på/swipes til siden ? Tænker fx lidt som det wish kører med, det er næsten for let at købe div hjem fra Kina. Men kort sagt, en gang for alle, gemmer man sine oplysninger på den enkelte nyhedsudbyders side, og så swiper man lige knappen til siden, og swiper igen for at godkende. Vi skriver 2019 det bør kunne lade sig gøre.
Der må også være økonomi i at fange alle os som savner denne stk pris funktion. Det kan vel også sammenlignes med den gruppe som køber avisen i kiosken, når den gode forside fanger deres interesse vs den gruppe, som får den leveret i postkassen.
På forhånd tak og glæder mig til at kunne betale stk pris på online artikler