Husk ikke at opmuntre udskolingselever med flygtningebaggrund alt for meget
En nyankommen flygtningeelev fik velfortjente og høje karakterer i 8. klasse sidste efterår. Hendes dansklærer havde givet hende opmuntrende karakterer, der afspejlede hendes ihærdige indsats for at blive god til dansk og ikke en karakter, der afspejlede hendes faglige niveau. Det blev et problem for hendes fremtidige uddannelsesplan. Vi måtte derfor indkalde pigen til et møde og fortælle hende, hvorfor vi satte hendes karakterer ned.
Det føltes mærkeligt at fortælle en elev, at vi af strategiske årsager var tvunget til at ændre i hendes karakterer. Hun tog det pænt, men jeg sad alligevel tilbage med en følelse at, at det er forkert at vurdere en nyankommen elev med flygtningebaggrund på samme vilkår som en dansk elev, fordi det siger sig selv, at hun aldrig kan levere den samme sociale og faglige præstation som hendes danske klassekammerater.
Det pigen fortæller om sin skolegang fra dengang hun boede i Eritrea er, at eleverne gik i skole fra klokken 8.00-12.00 hver dag, og der sad 50 elever i hendes klasse. Pigerne for sig og drengene for sig. Var man uartig, var straffen, at man skulle sidde ved siden af en dreng. Hvis man fortsat var uartig, skulle man ud foran skolen og ligge på knæ med begge arme strakt i vejret, indtil læreren vurderede, at man var blevet straffet tilstrækkeligt.
Efter skoletid skulle hun hjælpe sin mor med de huslige sysler. Hun brugte meget tid om eftermiddagen på at hente vand i store plastikbeholdere – til madlavning, bad og vask af tøj. Familien boede i en lerhytte i bjergene, og der var ikke butikker, kloakering eller adgang til et stabilt internet. Hun var også god til at klatre i træer og hente frisk frugt til maden derhjemme. Kort sagt en sød, pligtopfyldende og dygtig pige. Så flygtede pigen, hendes mor og lillesøster til Sydsudan, hvor hun skarp som hun er, lærte sig arabisk i løbet af de 6 måneder de sad i flygtningelejr. Senere blev den lille familie familiesammenført med faderen, der havde boet mange år i Danmark på det tidspunkt.
Vi tager imod flygtningefamilier, og det er positivt, men vi indretter ikke vores skolesystem, så det anerkender elever, der kommer hertil med kompetencer, der ikke matcher vores danske skolesystem. Der skal på et tidligere tidspunkt tilbydes nogle ordentlige uddannelsesplaner for denne elevgruppe. Det er alt for sent, når eleverne går i 8. klasse, at høre ordet ”uddannelsesparat” for første gang. De aner ikke, hvad det betyder, og hvordan man bliver det, så når vi har elever, der viser, at de er dygtige til at gå i skole, skal de anerkendes for det kæmpe arbejde, de udfører hver eneste dag. Hvorfor kan vi ikke lade en skriftlig vurdering af hendes kompetencer være det, hun bliver hjulpet videre i uddannelsen på?
Systemet bliver forvirret, som det fungerer nu, for alle skal optages på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, hvis karaktererne er høje nok. Pigen, jeg beskriver, har lært meget på kort tid, men hun kan ikke det rigtige, for hun kan ikke alt det, hendes klassekammerater kan. Når vi nu har taget imod flygtningefamilier, skal vi tilbyde dem en ordentlig skolegang og fremtid på rimelige præmisser. Det hedder sund fornuft og det er det, der skal afspejle vores uddannelsespolitik. Det er hårdt for en almindelig dansk elev ikke at være uddannelses parat i 8. klasse, det er det i særdeleshed også for en elev med en baggrund som flygtningebarn. Og det er en umulig situation for de lærere, de skal vurdere hende.
