Hvad er hårdt arbejde?

Den første november var Inger Støjbjerg på Debatten på DR2. Cirka 20 minutter inde i udsendelsen siger Inger Støjberg at, det hårde manuelle arbejde vil forsvinde i takt med at uddannelsesniveauet i Danmark stiger. Hun taler også om, at diskussionen omkring nedslidning på arbejdsmarkedet ikke længere er aktuel. Så er det, jeg tænker: Hvad er hårdt arbejde?

Er mit arbejde som sosu-assistent hårdt arbejde? Er det hårdt arbejde, når man kommer ind til en borger, der er faldet på badeværelsesgulvet, og man ikke kan få liften ind? Er det hårdt at arbejde under omstændigheder, hvor man ikke kan have en korrekt arbejdsstilling i en kommune, der ikke har en aftale med Falck, og man derfor bliver nød til at løfte borgeren med egen kraft, fordi borgeren selvfølgelig ikke kan blive liggende. Er det hårdt arbejde, når man på sin arbejdsplads dagligt risikerer at blive bidt, kradset og kaldt alle mulige skældsord, fordi man passer mennesker, der er et sted i deres liv, hvor dette er deres eneste kommunikationsmulighed?
For mig er hårdt fysisk arbejde hverdag. I mit fag kan man ligegyldig uddannelsesniveau ikke undgå de hårde fysiske aspekter. Man bliver nød til at få fru Jensen op fra gulvet, man bliver nød til at vaske fru Larsen for at undgå omsorgssvigt, selvom hun måske ikke forstår, hvad der foregår. Og ja – vi laver alle mulige tiltag for at undgå at komme i situationer som disse, men når man arbejder med mennesker, kan et tiltag virke den ene dag og fejle den næste dag. Men det er ikke kun på, mit arbejde, at man oplever nedslidning. Hårdt arbejde findes stadig i hele landet – dem der bygger vores huse, anlægger vores veje og jernbaner osv. Der er masser af hårdt arbejde nedslidning i Danmark, og det går ikke at sige, at det forsvinder. Nogle arbejdsopgaver kan bare ikke udføres med maskiner.

Når Inger Støjberg siger at nedslidning er en gammel diskussion, som ikke hører tiden til, bliver jeg utrolig usikker på min fremtid. Der er en grund til, at vi har arbejdsmiljøloven, og den er stadig meget aktuel, for der er masser af arbejdspladser, hvor forholdene stadig ikke er optimale. Mit arbejde er et sted, hvor både effektivicering og nedskæringer, gør det utrolig svært at passe på sig selv. Men hvis det lige pludselig ikke længere er acceptabelt at tale om nedslidning, som er et reelt problem, så accepterer man også, at folk bliver ødelagt af deres arbejde uden at give dem den hjælp, samfundet skylder dem – og det gør mig meget betænkelig omkring min fremtid som arbejder!