Børn er ikke bare billig arbejdskraft.

Min 13 års fødselsdag var også min første arbejdsdag. Det var første gang jeg nogensinde stiftede bekendtskab med arbejdsmarkedet.

Jeg træder ind på frugtlageret fuld af forventninger til de kommende timers arbejde. Det er min første dag, og jeg vidste endnu ikke, hvad jeg skulle arbejde med. Jeg vandrer hen til disken, stiller mig skoleret imens jeg stolt forklarer kassedamen, at jeg i fremtiden skal arbejde for Holstebro Frugtlager. Hun beder mig vente, imens hun henter vores chef. Jeg genkender straks den gamle mand, som jeg snakkede med da jeg søgte jobbet nogle få uger tidligere. Min nye Chef viser mig rundt i butikken imens han forklarer mig, at jeg i fremtiden primært vil pakke æbler, kartofler, samt rengøre butikken. Han fortæller mig også, at lønnen lyder på 35 kr i timen. I starten tænkte jeg at det var en utrolig lav løn, men nu når det var mit første arbejde tænkte jeg at det var nok meget normalt. Jeg bliver sat ind i arbejdsopgaverne, hvor jeg hurtigt finder ud af at jeg altså skal knokle for pengene. Min første arbejdsopgave lød på at pakke 30 kg kasser med æbler om til 5 kg poser. Det betyder at jeg som 13 årig skal løfte kasser der vejede det samme, som jeg gjorde på daværende tidspunkt op på et bord for at kunne sortere dem. Mine arbejdsdage var på daværende tidspunkt 2 timer, hvor jeg sagtens kunne nå at sortere 15 kasser, samt feje og rengøre den støvede butik. I min arbejdsrutine da jeg pakkede æbler, løftede jeg en 5 kg pose 5 gange inden den stod på sin plads inde i butikken. Med hurtigt hovedregning skulle jeg altså bære over 2 tons, om dagen. Det skal man ikke tilbyde et barn!

Invester i Arbejdstilsynet.

Jeg syntes at det er forfærdeligt, at forventningen til et nyansat barn er at han skal kunne løfte sin egen kropsvægt i æbler for at kunne fuldføre et fritidsarbejde. Især når voksne mennesker i byggeriet bliver tjekket i hoved, og røv af arbejdstilsynet for at være sikker på at man er ligeså rask når man tager hjem fra arbejde som da man mødte.

Forstå mig ret. Det er enormt vigtig at vi passer på vores håndværkere sådan at de ikke kommer til skade når de går på arbejde. Jeg mener ikke at det ene udelukker det andet. I stedet for at give de rige direktører topskattelettelser, skal vi investere flere penge i arbejdstilsynet sådan at vores børn ikke bliver nedslidte allerede inden de starter deres voksne arbejdsliv.

Derfor bliver jeg enormt frustreret når jeg ser vores siddende regering spare massivt i arbejdstilsynet alt imens man forgylder de fine herre på de bonede gulve med topskattelettelser, og billige luksus biler. Det kan ikke være rigtigt, at man skal ødelægge børns kroppe i jagten på billig arbejdskraft.