Du vælger selv dit job, ikke dit køn.

Vi kender det alle sammen: Én i omgangskredsen har brudt de sociale normer. Den mandlige pædagog eller den kvindelige håndværker. Det er lidt underligt at skulle forholde sig til. For hvornår blev det acceptabelt at bytte rundt på kønsrollerne?

Jeg kan ikke svare for den mandlige pædagog eller den kvindelige smed. Men jeg vil gerne svare på, hvorfor jeg valgte at gøre det, som jeg har gjort. Jeg er nemlig både pige og i lære som murer.

Da jeg var lille, var jeg lige så meget prinsesse, som alle de andre. I 7. klasse ville jeg gerne være frisør. Men jeg var samtidig også den vilde i søskendeflokken, blandt andet fordi jeg elskede at lege slåskamp, klatre i træer og blive beskidt.

Som I jo nok kan regne ud, blev jeg ikke frisør, jeg nåede faktisk slet ikke dertil, selvom jeg ellers havde fundet læreplads hos min faster. For jeg mødte Helle, som lige havde startet egen murervirksomhed.

Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Der var så mange spørgsmål, hun var så spændende, og faget lød interessant. Så jeg droppede alle mine planer og søgte ind på grundforløbet som murer.

Nu står jeg så midt i det og får de samme spørgsmål, som jeg havde til hende:

 

Er det ikke hårdt at være kvindelig murer?
Bliver du nu også behandlet ordentligt?
Kan du holde til alle de tunge løft?
Hvorfor valgte du at blive murer?

 

Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der møder mig nærmest dagligt. Og ja, det er sgu hårdt at være murer, men det er ikke hårdere for mig end for alle de andre lærlinge.
Ja, de behandler mig ordentligt og respekterer mig, som de respekterer deres andre lærlinge.
Og nej, som om jeg kan holde til for mange tunge løft, men det kan de andre jo heller ikke.

 

For mange vælger deres uddannelse ud fra deres fordrejede syn på kønsrollerne på arbejdsmakedet. De ved ikke at man som kvinde kan blive murer, og de synes det er for fimset at blive social- og sundhedshjælper som mand.

Dette er ikke optimalt da det skaber en skæv fordeling i de forskellige brancher, og det holder dem der gerne vil bryde normerne fra at gøre det.
For vi ved alle, at det er nemmere at gøre noget der er blevet gjort før. Så man ikke er den første til at få de mange spørgsmål, om hvorfor man valgte at gøre som man gjorde.

Derfor er min opfordring at vise der er plads til os alle sammen. Det gør vi kun ved at fortælle der er andre der har været der, samt at vejlede alle i den retning de selv vil gå.