ALBUS 2018. Hvad laver en pædagog på en børnelitteraturfestival?
Hørt i pausen: “Litteratur er i virkeligheden sådan en slags instant indlevelsesevne.”
Fra Århus Pædagoger 01, marts 2019 s. 14
https://www.epaper.dk/buplforbund/aarhus/aarhuspaedagoger/2019/aap19-01-high/
Det var først i november og Dokk1 var fyldt af bøger, børn og andet godtfolk. Der foregik så meget, at det, selv med programmet i hånden, var nærmest var umuligt at danne sig et overblik over alle de spændende arrangementer.
Seminariet “Børnelitteraturen udvider” var placeret i den store sal og her vrimlede det med bibliotekarer, forlæggere, undervisere, lektorer fra børnelitteraturuddannelsen, børnebogsforfattere, studerende, tegnere, anmeldere, universitetsprofessorer fra det store udland og endda en enkelt superhelt, men ham vender vi tilbage til senere. Måske var jeg den eneste pædagog. Under alle omstændigheder var jeg i godt selskab, ingen tvivl om det.
Udvidelsen af børnelitteraturen forgik på flere planer. Det handlede om forståelsen, platformene, geografien, etniciteten, kønsforståelse og formen. Og det kunne man tydeligt se i dagens program. Det kom vidt omkring.
Den amerikanske professor Philip Nel har rejst verden rundt og talt om den mere eller mindre skjulte rascisme i vores store børnebogklassikere fx i Roald Dahls “Charlie og chokoladefabrikken” og Astrid Lindgrens “Pippi Langstrømpe” og ikke mindst: hvad man stiller op med den. Nel går ikke ind for at skrive klassikerne om. Hans pointe er, at man skal læse bogen og tale med børnene om den, om sproget og om tiden den er skrevet i. Han opfordrer med andre ord til, at man, sammen med børnene, forholder sig reflekterende til klassikerne. Tilhørerne var begejstrede over hans vinkel og jeg over hans pædagogiske sans.
Hanna El Gourfti repræsenterede det digitale verdenbiblioteket, som er en del at det kongelige bibliotek. Hun fortalte engageret om platformen, hvor man frit kan downloade bøger og film på en række forskellige sprog fx kurdisk, urdu, arabisk, persisk, russisk og somali. Hun talte om børnelitteratur som det fælles alment kendte og som et dannelsesfundament. Hun brugte bla Brødrene Løvehjerte som eksempel. Hun fremhævede også vigtigheden af litteratur med etnisk genkendelighed. Gourfti beskrev desuden risikoen for at indvandere “fryser” kulturelt i den tid, hvor de forlod deres hjemland. Netop her spiller ny fx arabisk litteratur en vigtig rolle, som en måde at blive kulturelt updateret på. Alle kan besøge verdenbiblioteket her:
https://www.verdensbiblioteket.dk/node/13284
Der var oplæg om køn og kønsidentitet, samtaler på scenen med børnebogsforfattere og illustratorer. Der var højtlæsning, bla læste Jesper Wung-Sung højt fra hans børnebog “Lynkineser”. Og så var der varme beskrivelser af tegneserie-/graphic novel-genren, som helt fortjent, har fået både ros og opmærksomhed i de seneste år.
Men dagens højdepunkt var for mig uden tvivl da Josef Tsegai Yohannes gik på scenen. Han var klædt som den tegneseriefigur han har skabt: “Urban Legend”. “Urban Legend” er tegnet som en klassisk superhelt og kæmper mod vold og uretfærdighed. I sit almindelig liv er han desuden lærer. Og så er han forresten Norges største tegneseriesuperhelt. Udover tegneserierne, som desværre endnu ikke er udgivet på dansk, har Yohannes samarbejdet med flere forskellige lande fx Canada og Eritrea og der er udgivet særudgaver af “Urban Legend” bla om skolegang, mobberi og ebola. Malala og flere andre modtagere af Nobels fredspris hører med blandt Yohannes’ samarbejdspartnere. “Urban Legend” er ligesom sin skaber en verdensmand og en succesfuld én af slagsen.
Det er ikke rart at indrømme, men midt i min begejstring, så var der også et lille glimt af noget der kunne ligne misundelse. Det er ikke fordi jeg ikke under lærerne det, men hvor ville jeg dog ønske at pædagogerne også havde deres egen superhelt.
Man klogere på Urban Legend her: https://www.theurbanlegendcomics.com/
ALBUS har ambitioner om at blive Nordeuropas samlingspunkt for forfattere, illustratorer, forskere, formidlere, forlag og læsere, børn som voksne. Den vil gerne være inddragende og mangfoldig og præsentere både nye og kendte litterære udtryk.
Om det lykkes er svært at sige, men da jeg gik i hvertfald derfra var det med følelsen af, at kunne være blevet på festivalen i dagevis. Jeg var blevet klogere på hvor pædagogisk børnelitteraturfolk tænker og inspireret til at læse med og for med de børn, jeg har med at gøre i mit daglige pædagogiske arbejde. Og måske endda også lave fortællinger sammen med dem. Det skal der så bare være både tid og rum til, hvis det skal lykkes. Men det er en helt anden historie.
Rygterne vil vide, at der allerede nu er planer om at lave endnu en ALBUS i 2020.
