Hvis trivslen blandt børn i daginstitutioner skal forbedres -og sygefraværet blandt pædagogisk personale nedbringes – handler det om meget andet end minimumsnormeringer
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i et interview fra 2019 vedr. minimusnormeringer, at ambitionen er, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, hvorfor regeringen som et led i denne ambition, vil indføre lovbundne minimumsnormeringer, som forventes indfaset i 2025.
Forhandlingerne som begyndte ultimo september 2020, sigter efter et mål der hedder 1 pædagog/pædagogmedhjælper til tre børn i vuggestuen og 1 pædagog/pædagogmedhjælper til 6 børn i børnehaven.
At tilføre enhver institution der arbejder med børns trivsel og læring et minimum af uddannet personale, bør være lige så selvfølgeligt, som det vand der strømmer ud af hanerne.
Men, for der er et men. Der er i denne debat, som i så mange offentlige debatter, sket det, at overskriften stjæler fokus fra de øvrige udfordringer, der bidrager til et forringet børneliv og højt sygefravær blandt personalet -og min påstand er, at det tegner et ensidigt og unuanceret billede af hvilke specifikke greb, der også skal i brug i kampen om bedre trivsel og nedsat sygefravær.
Det forekommer mig, at minimumsnormeringer er blevet en kanin, pædagoger og ledelse belejligt kan hive op af hatten hver gang trivselsundersøgelsen ikke er den bedste version af sig selv, eller sygefraværet blandt personalet igen er steget. Vi har kort og godt fået en syndebuk, som fratager os muligheden for at gå andre, relevante parametre efter i sømmene. Heriblandt ledelse, mangelfuld struktur og negative narrativer.
Jeg har været på arbejdspladser med normeringer så gode, at de fleste pædagogers ansigtsfarve ville blive grøn på et splitsekund, men jeg har også bittert erfaret, at antallet af pædagogisk personale ikke nødvendigvis er lig med høj kvalitet i praksis.
Så tillad mig, i forståelsens ærinde, at benytte en lidt fortærsket kliché som metafor for mit budskab; for at sikre huset en lang levetid uden for mange ridser og K3´er, er fundamentet den allervigtigste konstruktion.
Og det samme gør sig gældende, når vi taler kvalitet i daginstitutioner. Vi skal turde kigge på skyggesiderne i organisationen, samarbejdet og de narrativer vi som samlet gruppe bringer i spil. For uden en høj grad af moral, integritet og selvrefleksion, kan vi føre nok så mange på lønningslisten, men kvaliteten vil udeblive og sive ud som varm luft.
