Køre med livet som indsats på E 45 i Østjylland

Hver dag sker der en ulykke på E45 i Østjylland. Det er der nogen billister som synes er rigtig træls, for så skal de holde i kø og kommer måske for sent på arbejde. De synes derfor, at det vil være en rigtig god ide, hvis store bulldoser, hurtigt kan komme og skubbe de forulykkede biler eller lastbiler væk, så trafikken igen kan glide og de derved hurtigere kan komme afsted på job.

Er det virkelig deres største bekymring? Tænker de slet ikke på, at de selv kan komme i en ulykke, at nogen måske får livslange traumer af at være indblandet i en trafik ulykke, nogen måske bliver slået ihjel eller skader på krop og sjæl så de måske aldrig får et normalt liv igen?

Jeg er chokeret. Jeg bruger selv motorvejen i forbindelse med mit arbejde og ofte tænker jeg, at jeg jo faktisk køre med livet som indsats. Jeg er selv alene mor til to piger som hver dag regner med at jeg kommer og henter dem fra skole og tager mig af dem. Så hver gang jeg høre om en ulykke tænker jeg på, hvordan det ville påvirke mine to pigers liv, hvis jeg blev involveret i en ulykke. Det er skræmmende.

I mit netværk kender jeg en mor hvis datter kørte på E 45 med hendes forlovede og de blev involveret i en færdelsulykke hvor kæresten døde på stedet og hendes datteren lå i koma i flere måneder. Da hun vågnede skulle hun for det første have at vide at hendes forlovede var død og så skulle hun kæmpe sig igennem et længerevarende genoptræningsforløb hvor hun kæmpede sig tilbage til et liv som nu er med både fysisk og psykiske handicaps og en sorg over tabet af hendes forlovede.

Samfundsmæssigt er det også et stort problem, da mange lastbiler køre med gods som de skal levere på et bestemt tidspunkt. De har ikke tidsmæssigt råd til at holde i kø på motorvejen, så nogen af dem køre på de små landeveje og belaster landsbyernes trafik og sikkerhed. På sigt kan det få indflydelse på, om virksomhederne vil vælge at placere sig i Østjylland, hvis trafikforholdnede bliver for besværlige vil Østjylland blive fravalgt og væksten vil gå i stå.

Der er alt for mange biler til kun to spor på E 45 i Østjylland, hvilket betyder at dem som køre der, køre alt for tæt, tager farlige chancer, eller helt opgiver og bruger de små landeveje som det 3 spor.

Bulldoser forslaget virker som et forsøg på at spare penge og ikke en langsigtet løsning, der skal være 3 spor, så vi både kan redde menneskeliv og forsat sikre vækst i Østjylland.

Vi skal have handling nu så derfor vil jeg opfordre vores transportminister Hans Christian Schmidt og Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen om at prioritere at vi får 3 spor på E45 i Østjylland.