Nye tider, nye håb…

”Nye tider, nye håb – der er godt nyt om de nye tider…”

Sådan synger Michael Falch i en gammel sang. Jeg nynner den sagte for mig selv, når jeg har min daglige gang på Sjællands Universitetshospital.

Vi har været gennem en voldsom sparerunde i efteråret, som har kastet lange skygger og gjort det svært at bevare optimismen og arbejdsglæden – især lægesekretærerne stod for skud i sparerunden; tæt ved 50 kompetente medarbejder måtte tage deres gode tøj og gå, og næsten 40 ubesatte stillinger forsvandt som dug for solen. Man havde en forventning om, at vi blot var administrativt personale, som nemt kunne undværes. At vi har stor værdi for patienternes udredning og behandling, deres samlede forløb i sundhedsvæsenet, så man stort på.

Tiden siden november har været hård; vi har passet vores arbejde og forsøgt at se fremad samtidig med, at vores opsagte kolleger stadig har varetaget deres funktioner med alle de udfordringer, det giver, når man godt ved, at man er blevet vejet og fundet for let. Samtidig har vi stået endnu en opdatering af Sundhedsplatformen igennem grundet implementering af en ny version af Landspatientregistret. Der var deadlines og undervisning af lægesekretærerne, oprydning og lister, der skulle i bund. Og der var alt for få hænder til at nå det hele uden en ekstraordinær indsats.

Langsomt har vi sagt farvel til vores fyrede kolleger – en del har heldigvis fundet stillinger andre steder og en del har valgt at søge helt andre græsgange end det offentlige sundhedsvæsen. Vi har også taget afsked med dygtige og dedikerede lægesekretærer, som ikke længere kunne stå model til det pressede arbejdsmiljø i de enkelte afdelinger; stemningen på kontorerne har været tung og opgivende.

Nu er vi kommet ud på den anden side, og tiden er inde til at finde os selv igen. Vi skal finde nye måder at udføre arbejdet på, vi skal opfinde en metode til at løse de samme eller flere arbejdsopgaver med færre kolleger.

Der har været udskiftning i sygehusledelsen og mange afdelingsledelser er også nye – det kan give en masse støj, når toppen bliver skiftet ud, men det kan også tilføre nyt og være lige præcis det indspark, der skal til, for at vi kan bevæge os fremad. Allerede nu fornemmer jeg en åbenhed og et oprigtigt ønske om passe på de ansatte og få genskabt det gode arbejdsmiljø. Der lægges vægt på åbenhed og medinddragelse, og at vi mest af alt har brug for tid til at lande sikkert på begge ben igen. Der skal ro på, og der skal være styr på økonomien.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og hvis fremtiden reelt skal se lysere ud, kræver det, at det offentlige sundhedsvæsen tilføres de økonomiske rammer, der kræves for at drive et hospitalsvæsen, som kan leve op til de forventninger, man har til et moderne universitetshospital i topklasse. Vi skal have ressourcerne til at kunne levere varen. 

Og mens vi venter på, at forhandlingerne om næste års budget for regionerne og sundhedsvæsenet falder på plads, går jeg på gangene på Sjællands Universitetshospital og nynner om nye tider og håb for fremtiden. For jeg tror på, at vi kan noget helt særligt her på Køge, og jeg tror på, at ”der er godt nyt om de nye tider”…