Jeg vil selv bestemme, om der skal frikadeller på menuen
Forleden stod jeg bag komfuret i mit institutionskøkken og hørte radio. Dagens menu var svinenakke stegt i soja med ris og lynstegt grønkål. Da vi har flere muslimske børn, havde jeg selvfølgelig sørget for, at der var kylling som alternativ, så de ikke ville føle sig udenfor, i forhold til hvad de andre børn fik at spise. Jeg har trods alt 6 blus, så der er plads til det, dog fungerer kun 5 af dem, da der ikke er råd til at udskifte komfuret. Men det er en anden snak.
Jeg havde lige sat risene over, da jeg i radioen så kunne høre, at integrationsordføreren for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, åbenbart mente, at det bør være politikerne der bestemmer, hvorvidt der skal serveres svinekød i institutionerne, og ikke forældrebestyrelserne.
Da jeg hørte det, rullede mine øjne helt om i baghovedet, og jeg måtte udstødte et dybt suk. For det første fordi jeg troede vi havde overstået den debat. Men også fordi, at det er en eksemplificering på en tendens, jeg synes at kunne fornemme inde på Christiansborg. Hvor banalt udgangspunktet end kan virke.
“Jeg kunne heller ikke drømme om at bestemme, hvordan murere skal opføre en villa”
De demokratisk folkevalgte politikere er stille og roligt i gang med at afvikle de mini-demokratier vi har rundt omkring i lokalsamfundene, helt ned til de enkelte børneinstitutioner. En overlegen ”fordi jeg er den voksne, og det er mig der bestemmer”-retorik er trappet op hos politikerne, og derved umyndiggør de os stemmeberettigede borgere, og mener vi ikke er vores demokratiske ansvar voksne nok.
Efter knapt 15 år i branchen og 6 års ansættelse på min nuværende arbejdsplads, føler jeg mig berettiget til at selv bestemme hvordan jeg udfører mit job bedst. Jeg kunne heller ikke drømme om at bestemme hvordan murere skal opføre en villa. Det stoler jeg på at de er langt bedre uddannet til end mig at bedømme.
Vi har repræsentativt demokrati her i Danmark, hvilket betyder, at der er ting vi som menige danskere ikke har kompetencer eller indflydelse nok til at ændre i vores samfund, såsom hvordan vores skattesystem bedst sørger for at vi alle kan komme gratis til lægen, eller at alle skal have lige mulighed for at få en folkeskoleuddannelse. Derfor vælger vi folk vi mener kan håndtere det ansvar, til at repræsentere os.
“Det er demokrati i sin reneste form. Det bør vi værne om”
Hvordan vi så udfører vores arbejde inden for de givne love og regler, skal vi nok selv sørge for at bestemme, også hvorvidt der skal serveres frikadeller på børnenes institution eller falafel. Så hvis der i en given institution er demokratisk flertal for, at der ikke skal indkøbes svinekød, ja så har flertallet bestemt. Det er demokrati i sin reneste form. Det bør vi værne om.
Der har for nyligt være bestyrelsesmøde i min institution, og forældrene er heldigvis så tilfredse med min indsats og den mad jeg tilbyder deres børn, at de har stemt for, at jeg kan beholde mit job. I hvert fald indtil næste gang de skal stemme om det. Det er forældrebestyrelsens ret og pligt, for det er deres børn og vores kompetencer der er i spil her, ikke nabo-institutionens, eller politikernes, for den sags skyld. Og her kommer der altså også kyllingefrikadeller på fadet.
