Hvorfor vi er mere værd

Pædagoger løfter en af samfundets absolut vigtigste opgaver, når vi dag efter dag bliver betroet det dyrebareste, andre mennesker har: Deres børn. Men det er ikke kun for den enkelte forælder, barnet er så dyrebart. Det er det også for samfundet som helhed. Det er børnenes kommende voksenskuldre, der skal bære samfundet i fremtiden. Og det er os pædagoger, der skal sikre, at børnenes skuldre bliver brede nok.

At vi løfter en vigtig opgave, blev særdeles synligt under forårets coronanedlukning. Her blev pædagogers arbejde i dagtilbud og fritidsinstitutioner omtalt som ”samfundskritiske funktioner”. Uden os kunne Maries mor ikke passe sit arbejde som sygeplejerske på intensivafdelingen og Antons far jobbet som politibetjent. Uden os var der ikke nogen til at tale med Frederik om de løsrevne elementer fra nyhedsstrømmen om den farlige coronavirus. Uden os var der ikke nogen til at give Alberte et frirum fra livet derhjemme, hvor forældrenes behov for øl overskygger pigens behov for mad og nærvær.

Heldigvis er der blandt forældrene nogen, der har opdaget vores vigtige bidrag til deres barns trivsel. Når vi nærmer os sommerferien, får vi – sammen med en mindre regnskov af børnetegninger – gerne en æske Merci, et bundt krysantemum fra Brugsen eller en flaske Rioja. Ikke dårligt, og jeg vil absolut ikke lyde utaknemmelig – jeg sætter bestemt pris på hver en erkendtlighed. Men det er bare ikke en gængs valuta i Netto, når jeg og mine kolleger skal betale for mælk, toiletpapir og rugbrød til ungernes madpakker.

Vi er uddannet – ja, det er vi faktisk. Vi er professionelle fagpersoner på linje med tandlægen, mekanikeren, advokaten og sygeplejersken – til at skabe et solidt fundament for børns videre udvikling, livslyst og deltagelsesmuligheder. Ligesom blandt sygeplejerskerne er vi en overrepræsentation af kvinder i faget. Ligesom sygeplejerskerne ligger vi lønmæssigt et pænt stykke efter de mere mandsdominerede fag af samme uddannelseslængde. Men vores arbejde er ikke mindre værd! Vi skriver i dag 2020, 44 år efter første ligelønslov. Det er ikke én dag for tidligt at løfte pædagogers lønniveau, så vi i Danmark opnår en reel ligeløn.

Vi er mere værd. I ord og handling, i kroner og ører!