SFO 2.0

SFO-området har indtil nu ikke fået meget opmærksomhed. Hverken fra det politiske niveau eller medierne. SFO’en står i kontrast til de to omkringliggende niveauer, skolen og daginstitutionerne. Men det skal der laves om på, ved at sætte SFO-tilbuddet i fokus og på dagsordenen NU. Jeg kalder det SFO 2.0 og hvad kan det så?

SFO 2.0 er stedet, hvor børnene gerne vil komme. Der sker en masse fede aktiviteter med nogen dygtige og professionelle pædagoger, der kan sætte nogen gode ting i gang for børnene. Og hvor rummet og aktiviteterne er kendetegnet ved at børn får medbestemmelse, at de får mulighed for at lave aktiviteter, lege og eksperimentere på tværs af fællesskaber, venskaber og alder. Vigtigst af alt er det jo børnenes fritid. 

”Man skal blive til nogen, før man kan blive til noget”- #Fritidspædagogik og fællesskabende aktiviteter skal være helt centrale begreber for SFO 2.0. I SFO’en har børnene et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg. Hvis jeg skal sætte ord på SFO’ens kerneydelse i børnenes liv, handler det især om begreberne trivsel, relationer og udvikling i fritiden. Eller det at mestre hverdagen og hverdagssituationer.  I SFO udvikles børnenes indsigt i og erfaring med hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer, og hvordan de skal agere i relation til andre mennesker – både børn og voksne. Det handler bl.a. om at Gustav og Lea skal lære at etablere og fastholde venskaber og om at være en person, som andre kan regne med. Men det handler også om mulighed for ro og fordybelse – i relationer og i leg. Børnene har brug for at være betydningsfulde og blive set. Derfor er det at se børnene og se dem i øjnene, at være nærværende pædagoger, en vigtig opgave i SFO 2.0. 

Når børnene er i SFO 2.0, befinder de sig i en social arena, hvor de både holder fri og samtidig lærer og udvikler sig. Her skal vi pædagoger arbejde med at skabe og udvide børns relationer, og arbejde med børnenes indbyrdes relationer og på at styrke deres evne til at indgå i og bidrage til fællesskabet. Der er fantastisk gode muligheder for at handle og agere pædagogisk ud fra børnenes egne initiativer. Det relationelle arbejde er i fokus, og de sociale færdigheder hos børnene kan finpudses gennem blandt andet deltagelse i et fælles tredje. Vores pædagogiske mål er opnåeligt og synligt forude, men processen i aktiviteten viser sig at være det egentlige resultat, ved at de sociale relationer og fællesskabet i en gruppe ændrer sig i en positiv retning. 

Der er simpelthen alt for lidt fokus på fritidsområdet politisk i den kommune, jeg arbejder i. Det er på tide, at det bliver lavet om, og fokus igen retter sig på, hvordan vi skaber et godt fritidsliv for alle børn. Jeg mangler fritidspædagogiske visioner fra min kommune. – Så Hokus Pokus nu skal vi have SFO’en i fokus, både politisk og i medierne. GAME ON.