Kampen for minimumsnormeringer i fritidspædagogikken starter NU!
På BUPL’s kongres besluttede vi i år at begynde og sætte tal på minimumsnormeringer på fritidsområdet.
Vi fik sat tal på normeringen i alderen 6-9 år. Det er nu officielt at BUPL mener der som minimum skal være en pædagog til 9 børn i SFO’er og fritidshjem. Det var godt vi fik de tal med.
Men vi var ikke så ambitiøse, som jeg havde håbet.
Jeg havde håbet, at vi kunne tage hjem fra kongressen med tal på BUPL’s holdning til minimumsnormeringer for alle børn fra 6 år og opefter. Men kongressen følte der skulle være tid til en grundigere diskussion af tallene på klubområdet. Derfor blev det foreløbigt til at der skal være nok pædagoger til at arbejde kvalitativt med alle børn fra 9 år og opefter.
Jeg indrømmer gerne, at jeg blev lidt skuffet.
Men jeg respekterer og forstår også Elisa, når hun siger, at det er hende, der skal gå forrest med de tal, og hun gerne vil være helt sikker på, at det er de tal, vi mener er de rigtige ude i de lokale fagforeninger.
Det er modtaget og forstået Elisa.
Vi skal nok indsamle meninger, holdninger og empiri nok til, at du uden problemer kan gå forrest med de tal.
Jeg vil starte den her.
Jeg mener dette skal være tallene for normeringer i SFO2, fritidsklubber, juniorklubber og ungdomsklubber.
1:12 for de 9 – 12-årige
1:15 for de 12-årige og opefter.
Flere pædagoger i klubberne går også rundt med en fornemmelse af at være brandslukkere. Med 2 pædagoger til 50 børn, når man ikke meget pædagogik.
Når børnene kommer op i fritidsklub, har de stadigvæk behov for nok pædagoger, der er der til at se og høre dem. De har brug for pædagoger, der ikke har deres primære fokus på deres faglige dannelse, men er der for at se dem for hvem de er og hvad de har brug for.
Men det kan man ikke som pædagog, når man skal holde øje med 50 børn, imens ens kollega sniger sig til en hurtig toiletpause.
Derfor skal normeringen for fritidsklubberne hedde 1:12.
I ungdomsklubberne skal der også være god normering. De unge har stadigvæk brug for voksne omkring dem til at guide og vejlede dem i deres valg i livet. De har brug for voksne, der gider at lytte til dem og høre dem fortælle om deres problemer.
Udover det, er der behov for voksne, der kan arbejde opsøgende med de unge. Vi skal have de unge tilbage i klubberne, så vi kan få dem væk fra gaden og de dårlige valg, der ofte kommer der.
Med 2 på arbejde på en aften, bliver det opsyn i stedet for god pædagogik. Med sådan en normering er det svært at være en stolt pædagog, der arbejder for godt for Danmarks ungdom.
Der er ikke nok pædagoger i ungdomsklubberne til det vigtige arbejde der skal udføres.
Derfor vil 1:15 være et godt sted at begynde.
Det er mine forslag. Jeg ved mange pædagoger derude har andre meninger og holdninger til, hvordan tallene skal se ud. Det er de meninger og holdninger, vi har brug for nu.
Del dem. Råb dem højt. Tal om dem ude på institutionerne og send dem ind til jeres lokale fagforeninger.
De skal vide hvad I mener, så de kan tage det med til hovedbestyrelsen i BUPL.
Kampen for minimumsnormeringer i fritidspædagogikken starter NU!
